|











|
Shopping.
Beijing er et indkøsparadis for de der elsker at
prutte om priser, og som altid har savnet billige kopier af mærkevarer.
Specielt er det et godt sted at købe plasticting der let går
i stykker.

En af de mange antikvitetshandlere i gaden Liulichang.
Generelt er prisniveauet alt for højt her i de statsejede butikker,
og antikviteternes ægthed kan der nok sættes spørgsmålstegn
ved. Men butikken hér havde mange meget flotte drager, som det
forhåbentlig ses af billedet, og dragerne var af bedre kvalitet
end de drager man kunne købe i hurtige, ulovlige handeler i byens
parker og på Tiananmen, hvor gadehandlere drev deres virksomhed
evigt nervøst spejdende efter politiet.
|
|

En tungt læsset cykel.
|
Et kig ned af en af sidegaderne til Dazhalan.
En af de populære sællerter er Mao-lightere, der spiller
en lille kinesisk melodi når man åbner den. Andre populære
varer er selvfølgelig silke, drager, og kalligrafier/malerier.
Et fænomen jeg stødte på adskillige gange var yderst
høflige unge mennesker der antaster turister på gaden og
- på et forbavsende godt engelsk - spørger hvorfra man kommer?
Snart er en samtale indledt, men den drejes altid hen på at kineseren,
der er kunststuderende, har en udstilling lige her rundt om hjørnet,
om man ikke vil med hen og se? Følger man med bliver man på
venligste vis præsenteret for det unge menneskes værker, og
også hans professors værker. Det viser sig at de er til salg,
og pengene vil gå til den studerendes nært forestående
studierejse eller lignende. Af en eller anden sjov grund så billederne
temmelig ens ud hvert sted jeg så dem. Alle billederne er bygget
op over de samme få temaer: vilde heste, poeten, en tom junke, rejer,
siv og sådan noget. Som sagt er billederne altså næsten
ens hos alle disse kunsthandler.
Man kan vel nærmest sammenligne dem med vores "hjort ved skovsø"
og "fisker med pibe", bortset fra at danske kræmmere vel
ikke prøver at prakke turister disse rædsler på med
argumenter som "de er malet af en af landets førende kunstprofessorer".
Det morsomme er at hele denne handel er så ensartet og tydeligvis
overordnet styret. Disse kunststuderende taler betydeligt bedre engelsk
end de fleste af deres jævnaldrende, og alligevel spildes deres
talenter på denne statsdrevne gadehandel.
|