Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Find Skibslagets rigtige, opdaterede hjemmeside på www.skibslaget.dk

Forsiden - Nyhedsarkivet -
 
  • Forsiden
  • Om Skibslaget
  • Udlejning
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • Links
  • For medlemmer

  •  

    4/12 2003:

    Sankt Barbaras helgendag - Jens Riise skriver:

    Tidligere skibslagsmedlem,nuværende tegner og maritim forfatter Jens Riise Kristensen har sendt følgende:

    Dagen i dag - den 4. december - er som bekendt Sankt Barbaras helgendag.
    Hun er bl.a. en beskytter af artillerister - på et fransk krigsskib hedder ammunitionsdepotet stadig »Sainte Barbe«.

    Derfor håber jeg på Sankt Barbaras hjælp den 18. december, hvor jeg skal stå skoleret i byretten fordi jeg en solrig sommerdag sidste år fandt en lille model af en gammel forladekanon på mit havebord. Det er åbenbart forbudt (?) også selvom det viste sig, at det blot var en ven af mig der havde fremstillet kanonmodellen som øvelsesopgave på Københavns Tekniske Skole, og lagt den til mig som en lille anonym gave.

    Der er offentlig adgang til dette rollespil. Adressen er:
    Københavns Byret, Domhuset, Retssal 19
    Nytorv 25, stuen.
    Retsmødet starter kl. 9.30.
    Der er afsat en hel dag, for det er nemlig en meget vigtig og kompliceret sag.

    Med venlig hilsen

    Jens Riise Kristensen

    www.oerby.dk

    Den ædle og skønne jomfru Barbara blev født i Lilleasien omkring år 210. Hendes moder døde kort efter Barbaras fødsel og pigen voksede op som enebarn hos sin rige, men strenge og afgudsdyrkende fader.
    Som straf for at dyrke den nye kristne tro spærrede faderen hende inde i et højt tårn. Da hun ødelagde de rigt udsmykkede afgudsbilleder i tårnet, og i stedet malede et kors på gulvet, ville faderen slå hende ihjel, men hun flygtede og gemte sig i et bjerg der åbnede sig for hende.
    Hun blev dog fundet, pint og den 4. december halshugget af faderen. Men i samme nu blev han ramt af lynet, og der blev ikke en knogle tilbage af ham.
    Med sin tilknytning til tårn, bjerg og lyn blev Barbara en beskytter af murer, minearbejdere, og ikke mindst artillerister.
    ".. thi vi skal værge land med lyn og torden".