Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Find Skibslagets rigtige, opdaterede hjemmeside på www.skibslaget.dk

Forsiden - Nyhedsarkivet -
 
  • Forsiden
  • Om Skibslaget
  • Udlejning
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • Links
  • For medlemmer

  •  

    Thomas Steen Sørensen er død.
    Thomas Sørensen omkom søndag d. 6. februar ved en brand på sin båd 'Merci'. Thomas lå og sov ombord, da der opstod brand i forskibet. Da redningsfolkene nåede frem, var det desværre for sent. Thomas vågnede aldrig op - han var død af røg-/kulilteforgiftning.

    Thomas var medstifter af Skibslaget Fembøringen/Søblomsten og lagde gennem mange år et kæmpe arbejde i skibslaget; som bestyrelsesmedlem og skipper, som engageret formidler af livet og kulturen omkring Søblomsten, og ikke mindst som utrættelig foregangsmand i det daglige arbejde med vedligeholdelse og pasning af båden.
    Palle Skovbo Jensen

    Kære alle,
    forårets aktiviteter er pludseligt blevet overskygget af Thomas Sørensens død søndag d. 6. februar. Thomas døde af kulilteforgiftning fra en brand om bord på hans båd, Merci. Per har skrevet et mindeord, som du kan læse herefter, og bestyrelsen skriver om Thomas, ulykken og om Thomas' sidste tur med Søblomsten.
    Redaktionen vil derfor blot sige, at vi er mange, der altid vil savne og mindes Thomas, hver gang vi kommer ned på havnen.
    Redaktionen

    En god ven er død
    En tanke og en virkelighed som er svær at rumme og som tager tid at forstå. Savnet vil altid være der. Thomas var med sin entusiasme, ide-rigdom og store energi med til at skabe skibslaget og i en årrække en meget central person, når det gjaldt klargøring, planlægning, sejlads og nye påfund. Thomas gav sig 100%. Når vi sejlede eller ved havnemanøvre, forgik det ofte med hele kropsvægten ude over skibssiden - eller han skulle lige ordne noget i toppen af riggen.
    De sidste par år har Thomas med al kraft kastet sin engagement i et andet maritimt projekt - at omskabe Merci til et projektskib. Gennem mit arbejde på Styrvolt og mit virke i skibslaget mødtes jeg ofte på havnen med Thomas, som altid i ord og handling bakkede op om skibslaget. Dybt berørt over Thomas' bortgang går mine tanker til Marianne og den øvrige familie.
    Per Knudsen