|
|
5/11 2001:
Referat af bådbyggermøde
#2
d. 4.november 2001 på Træskibshavnen
Referent: Søren Lykkeager
Deltagere: (som værende tilstede i henhold til referantens
hukommelse)
Jeppe, Per, Palle, Søren L, Søren R, Rikke, Mille,
Jakob, Peder, Maiken, Jørgen, Morten, Niels, Hans, Tonny,
Marianne, Søren K og nok nogle stykker til.....
1.Tidsplan.
a. Overslag over hvad der skal ske indtil båden står
færdig.
Per informerer: Har haft kontakt med Norge. Der er god stemning
fra Norge. De vil meget gerne have os derop. Einar har ikke mulighed
for at bygge næste år, men ok 2003. Der skal snart planlægges
hvad der skal bruges af materialer, så træfældning
osv., kan ske i god tid deroppe. Vi skal i bund og grund blot ringe
når vi er klar til at bygge. Museet har gjort klart, at de
gerne vil købe Søblomsten. De har ikke foreslået
en pris. De vil gerne at vi kommer med et forslag. Et bud ville
være omkring 130.000 tusind kr.
b. Overslag over hvad der skal ske indtil Generalforsamlingen
(herefter GF) Forår 2002
Som referant, vil jeg her komme med en meget kort opsumering af
det nedenstående. Punkt 1.b handler om de praktiske omstændigheder
ang. salg af Søblomsten. Punkt 3.a handler primært
om, hvorvidt vi skal have en motor i Blaaheia, i en ny båd
eller motor overhovedet. Jeg har valgt, at bibeholde de forskellige
argumenter for og imod, for ikke at udelukke nogen. Læseren
kan så selv vælge om denne vil læse hele baduljen,
eller blot det opsumerende markeret med kursiv.
Jeppe: Skal der stilles med et færdigt projekt. Bådtype,
budget osv..
Morten: Møde inden jul og et i januar inden bestyrelsesmøde.
Jeppe: Der er mulighed for en ekstaordinær Generalforsamling.
Morten: Får vi grønt lys i foråret, kan efteråret
være et skæringspunkt, hvor der er støre klarhed
over engagement, muligheder og tilslutning blandt skibslagets medlemmer.
Jeppe: GF Forår skulle mere være et oplæg, hvor
der til efteråret skal træffes en konkret beslutning.
Vi kan dog sagtens bestræbe os på at nå frem til
et forslag til foråret.
Rikke: GF, foråret; vedtægtsændringer er det vigtigste.
Jeppe: Økonomien spiller en væsentlig rolle, da det
jo er hele laget der hæfter.
Palle: Der har jo været to foregående projekter man
kan ty til. GF marts. appetitvækker og bevilling af et mindre
beløb til det igangsættende arbejde. GF efterår,
mere konkret forslag til godkendelse.
Morten: Der skal på GF vedtages vedtægtsændringer
ang. nybyggeri. Der skal i denne forbindelse stilles et forslag
om dette punkts spiseseddel. Salget af Søblomsten skal godkendes.
Jørgen: Det er vigtigt for energien i projektet, at der sker
noget, at der tages nogle beslutninger, så man kan være
på forkant.
Niels: der er ikke noget konkret endnu, der kan tages op på
GF. Vi må være på dupperne og være
forberedt på at der kommer et forslag .
Palle: Der vil ikke være opbakning for at sælge Søblomsten
et helt år før en nybygning.
Per: Der er mange tanker i gang hos folk i laget, der skal være
tid til at tænke over tingene. Der er ikke noget der sikkert.
Jørgen: Ikke et problem at sælge Søblomsten
nu til sommer. Det betyder at vi jo kun har Blaaheia. Det kunne
give en større fælleskabsfølelse i laget.
Jeppe: Det tyder på at vi skal stille med et konkret forslag
til GF F2002.
Morten: Ja, den efterfølgende tid skal så bruges til
justeringer af de praktiske ting omkring byggeriet. Der skal være
en god kontakt mellem byggegruppe og lagets bestyrelse.
2. Formalia
a. Hvad skal der ske for at det formelt kan lade sig gøre
at sælge Søblomsten og bygge ny båd inden for
skibslagets rammer.
§2. i vedtægterne skal ændres. Palle mener ikke
der vil være den store modstand. Ændringen skal varsles
3 uger i forvejen og vedtages med flertal på GF. Behøver
ikke være ordinær GF. Vedtages beslutningen om nyt byggeri,
frigives lagets midler til formålet. Det er bestyrelsen, der
indstiller til salg af Søblomsten.
3. Bådtype.
a. Hvad har I lyst til at bygge? Forløbet vil variere meget
om vi bygger i Stadsbygd eller ej.
Per: Informerer om forskellige typer Åfjordsbåde. Tanker
om hvorvidt en ny, eller flere nye både skal være større
eller mindre end blomsten.
Morten: Foreslår 2 lestabåde: Ca. 9m. lang med Min.3
max 8 mandsbesætning.-Gode til tvillingetogter. God og sødygtig
båd. Kan klare de fleste farvande. 4 årer. Kan anvendes
til det samme som Søblomsten, men giver flere muligheder
for at komme ud at sejle: kapsejlads, manøvredygtighed, gavnlig
for sejlkundskaben.
Tonny: Har talt med Karsten Hvid, der gerne vil komme og fortælle
om bådtyper. Har selv en storfiring. Karsten kunne evt. deltage
i det næste møde. Økonomisk mener Morten ikke
at det vil bliver decideret dyrere.
Per: Nydefinering af skibslaget, jf. bygning i lagsregi. er ikke
på 2 skibe. Vil gerne sejle langt og i længere tid.
Havde tænkt sig at finde en gruppe mennesker, der ville bygge
en ny åfjordsbåd. det ville dog blive for dyrt at stå
uden for skibslaget. Derfor stadig i lagsregi. Vil gerne bygge på
størrelse med Søblomsten - ikke mindre. Og så
med en motor i. Vi har dog i forvejen den ultimative turbåd
i Blaaheia, derfor en motor i denne. Motor i Blaaheia kunne økonomisk
kædes sammen med nybyggeri. Dette hænger sammen for
Per: = kapital og udvikling i laget. Vi kan siden købe 2
mindre både til laget. Motorspørgsmålet skal
tænkes ind i diskussionen i den nye udvikling. Per mener,
at bliver der ikke sat motor i Blaaheia, vil han kæmpe for
isætning af motor i en ny båd.
Rikke: Motordiskussionen skal ikke tages her, men på GF. Er
vi et lag med motor eller ej. Der er tale om en vedtægtsændring.
Det skal være en principiel beslutning.
Per: Det er ikke muligt at komme ud over diskussionen i dette forum,
hvis der er tale om udvikling af laget. Skal vi ud og bruge 500.000
kr. på et nyt projekt, kan vi ikke komme uden om motor.
Palle: Man behøver ikke tage stilling til om det er et lag
uden motor eller ej. Spørgsmålet kan godt behandles
på den enkelte båd. Men motor er en god ide. Nybygningen
skal ikke indeholde motor. Grund: vi har allerede Blaaheia. Dumt
at lægge motor i en mindre båd.
Jørgen: Fordele og ulemper ved motor eller ej. Hvordan sejler
vi uden? Vi sejler meget nær havnen. Vi kan nå langt
ud på togt, men svært at få bådene hjem.
Med motor: Større rækkevidde. Dog altid diskussion
om start af motor, eller årer.
Rikke: Risiko for at ligge for motor i 14 dage, for at få
båden hjem.
Morten: Ambivalent over for motordiskussion. Enig med Per om at
indrage Blaaheia til Norge sideløbende med nybygning i Norge.
Sejle den derop og lægge motor i. Er ikke tilhænger
af motor i nybygning.
Maiken: Tror ikke Per kan få tilslutning for motor-langturs
ideen. Den eventuelle tilslutning skal undersøges.
Jørgen: Kan godt se Rikkes synspunkt. Men som skipper vil
han ikke tage en tur, fordi man skal sejle 20 timer i døgnet
for at nå hjem for sejl. En motor vil gøre et projekt
mere spændende. Skibslaget behøver ikke være
enigt. Det er ok, der er for og imod. Én båd med og
én uden.
Mille: Søblomsten er en dejlig båd. Vil gerne bygge
en ny af slagsen, der blot optimeres. Der vil blive for meget arbejde
i at have 3 både. Blomsten er optimal for laget.
Per: Det er ikke sådan at Per SKAL have sin motor: Men fordi
han ønsker en udvikling af laget. Det er ikke et nyt ønske.
Der er nogen der har haft denne idé i en del år. Det
er Pers ret som alle at kæmpe for sit ønske.
Niels: Pers ide har sat tanker i gang. Tilgodeser langturs ideer.
Planerne fra sidste møde talte for to mindre både.
Dette tilgodeser den daglige sejlads. Men er disse to ideer modstridende?
Ikke nødvendigvis. God idé med motor i Blaaheia og
to mindre både. Dette ville tilgodese alle, mener Niels. Det
handler om hvordan dette lag udvikler sig: Appellerer til åbenhed
for ideer. Man skal ikke i dette forum beslutte, om dette skibslag
er uden motor eller ej.
Hans: Åben for motor i Blaaheia. Men behøver man tage
til Norge. Kan det ikke lade sig gøre herhjemme. Jo,
siger Per, det kan det sagtens.
Jørgen: Kan godt se problemer med motor. Hvornår starter
man den. Bliver man doven, eller hvordan vil den blive brugt. Man
må være konsekvent og ikke falde af på den. Tror
at Skibslaget er ude i en udvikling hvor ønsket om større
udfordringer kan ligge i at installere motor.
Tonny: Vil se på likviditeterne. Hvad har vi af muligheder,
hvor store og dyre både kan vi bygge?
Rikke: Denne diskussion handler om motor. Det kan vil ikke komme
udover når vi taler bådtype. Mener at det bliver svært
at komme igennem med motor på GF. Det vil ikke nødvendigvis
gavne sikkerhed.
Søren K: Har været meget imod motor. Kan godt følge
modstanden mod motor. Vigtigt at lytte til disse. Men har de sidste
år været for en motor. Der vil stadig være mulighed
for at slå på at vi også er et lag der sejler
uden motor. Der har altid været mål for lange ture uden
motor. De er dog sjældent blevet til noget.
Per: Der vil ikke være modstand for nybyggeri på GF.
Motor eller ej. Kan man i dette forum se en sammenhæng i kombinationen:
Nyt skib uden motor - motor i Blaaheia. Er der flertal imod motor,
stopper diskussionen her.
Palle. Det ville være godt for styregruppen at få tid
til at tænke oplæggene igennem. Og stille med et forslag.
Peder: taler for at installere motor af sikkerhedsgrunde. Er for
at bygge to listabåde.
Søren R: Stort projekt økonomisk både at skaffe
midler til to nye både samt motor. Skal dog ikke være
bekymrede for at slå brødet for stort op.
Niels: Hvad er denne initiativgruppens mandat? Er det gruppen, der
skal stille konkrete forslag, eller er det Skibslaget?
Maiken: Har intet imod motor i Blaaheia, men er imod at dette spørgsmål
kan stikke kæp i hjulet på nybygning. Skal der sættes
motor i Blaaheia i forbindelse med bygning, eller skal vi vente
til senere?
Morten: Opsumerer: Der er indkommet forslag til følgende
både: 2 lesta-både (9m), 1 lesta-båd, 1 fembøríng
(12,5m), 2 firinger (7,5m). Blaaheia udstyres med motor. Ny båd
med motor. Der anmodes om undersøgelse af et overslag på
priser. Hvordan skal bådene rigges til?. Sikkerhedsudstyr
osv. Hvad koster en ren båd? Hvad koster div.
udstyr? Kan vi fordele det udstyr vi allerede har på ny/nye
både? Morten, Per og Jeppe undersøger dette.
Mille: synes vi skal holde et selvstændigt motor-møde,
inden GF. Mille havde for øvrigt fødselsdag. Tillykke
herfra.
Jørgen: Synes ikke vi skal lave en ny Søblomst. Vil
gerne have nogle mindre både.
Ingrid: Vil gerne have luftet holdninger til de forskellige forslag.
Per: Lufter at han gerne vil have en helhed i beslutningerne. Vil
ikke vente til 2003 for at beslutte motor eller ej. Vil evt. starte
en anden gruppe der arbejder med motorspørgsmålet.
Rikke: Vi skal skille tingene ad. Motor for sig, ny båd for
sig.
Palle: styregruppen skal have tid til at stille forslag. Det er
ikke her tingene skal besluttes.
Per: Det er ikke min plan at kuppe Skibslaget og gå uden om
GF. Tingene hænger sammen. Rikke er stærkt imod.
Niels: Der har været stemning i laget for fornyelse. Der kommer
forskellige forslag. Et er nybygningsplaner, andet er fornyelsesplaner,
som en ny motor. Er der tale om et nybygningsprojekt eller et fornyelsesprojekt?
Disse ting skal klart formuleres fra styregruppens side. Hvad er
det der skal ske? Handler dette kun om nybygning? Handler dette
om motor? Skal der nedsættes en motorgruppe adskilt fra dette
forum? Opbakning til dette?
Opsummering: Jeppe: vil gerne at styregruppen arbejder med forslagene
som en helhed. Man skal på GF kunne sige ja eller nej til:
a. Byggeprojekt
b. Motor
Tingene kan, men behøver ikke hænge sammen.
4. Projektets karakter.
a. Hvor skal vi bygge? Forløbet vil variere meget om vi
bygger i Stadsbygd eller ej.
Vi vil gerne bygge i Stadsbygd 2003.
b. Hvem skal være med? Søblomsten og Blaaheia har
haft forskellige erfaringer med at skaffe deltagere til byggerierne
som vi skal forsøge at udnytte.
Morten: Foreslår et bredt projekt, der værger deltagere
uden for laget. Blaaheia kørte et ret åbent projekt,
med offentlige møder. Dette gav en ret homogen gruppe i udgangspunktet.
Men på længere sigt har det vist sig at der ikke har
været det samme sammenhold. Søblomsten startedes af
en gruppe mennesker der primært havde sejlet med Sleipner
- En meget funderet gruppe, der stadig i dag er at finde i Skibslaget.
Selvom Morten gerne ser en bred gruppe, skal det stadig ske med
ringe i vandet der udspringer fra Skibslaget.
Per: Vil gerne at vi primært engagerer folk inden for laget,
dog ikke forstået sådan at der skal lukkes for udefrakommende.
Palle: Som på Søblomsten, skal der være en deadline.
50 mennesker, der betaler et startbeløb inden en bestemt
dato. Sker dette, kan vi gå i gang. Dette vil også give
et billede af folks engagement. Morten har også tænkt
i et personligt indskud på et mindre beløb. Øvrige
omkostninger mht. byggeprocessen, findes der ud af.
5. Organisering:
Styregruppen laver et forslag til budget.
Styregruppemøde: Onsdag d. 19. december kl. 17.00 i klubhuset.
Stormøde: Søndag den 3. februar. kl.12.00 i klubhuset.
Der vil blive udsendt et nærmere betegnet oplæg på
hjemmesiden, ang. mødets indhold.
Der skal herfra lyde en højtklingende opfordring til alle
interesserede, om endeligt at deltage i stormødet d. 3. februar.
|
|
|