|
|
04/02 2002:
Fordele og ulemper ved at udstyre
Blaaheia med motor
Referat af "motormøde",
den 18/1 02 kl. 17.00 på TSH.
Fremmødte: Palle, Sara, Niels H., Mie, Henrik, Sille, Lone,
Mille, Anders, Jeppe, Per K.
Referent: Anders Frank
Per startede med et oplæg:
Formålet med mødet var at debattere fordele og ulemper
ved at udstyre Blaaheia med en motor. Argumenter skulle høres
og debatteres således, at de fleste synspunkter ville være
luftet inden generalforsamlingen. Der skulle ikke træffes
nogen beslutning, eller opnås enighed.
Vi deltes i 2 grupper for at diskutere og på et blankt ark
papir notere fordele og ulemper ned. Til slut samledes vi og skrev
det hele op på en tavle og diskuterede videre. Der blev også
talt om tekniske detaljer, som jeg ikke vil referere her, da de
vil fremgå af det stillede forslag på GF.
Herunder er forsøgt lavet et skema om fordele og ulemper
ved at lægge en motor i Blaaheia. Husk, at det kun er, hvad
der blev talt om på mødet, og at flere af argumenterne
kan føres begge veje.
| Fordele |
|
Ulemper |
Fleksibilitet. Øget aktionsradius og bedre
planlægningsmuligheder ved dagture, weekendture, udlejninger
og på sommertogter eller langture.
Større og mere varierede udfordringer.
Mindre besætning påkrævet (ca. 5). Fx til
at komme ud af havnehullet - en fordel på familieture
såvel som dagture. Færre folk behøves til
at sejle skibet til et på forhånd aftalt sted osv.
Større sikkerhed i farlige situationer.
Tiltrække nye sejlere og skippere. ·
Større forskel på bådende |
|
Uforudsigeligheden mindskes. Fascinationen af at være
(så) underlagt vejr og vind forsvinder.
Splittelse i besætningen mht. start af og anvendelse
af motor (hvor meget uforudsigelighed ønsker man).
Skibslagets "eksotiske" profil udvandes med tab
af identitet ("vi har et skibslag uden motor, kun åre,
og klarer os fint uden").
Øget krav til vedligeholdelse, tids- mæssigt
såvel som vidensmæssigt, fx ved forårsklargøring
og daglig drift. · Øgede krav til skippere.·
Larm.· Frastøde gamle sejlere og skippere.
Større forskel på bådende.
Risiko for at vi bliver dovne og dårligere sejlere.
|
|
|
|