Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Find Skibslagets rigtige, opdaterede hjemmeside på www.skibslaget.dk

Forsiden - Nyhedsarkivet -
 
  • Forsiden
  • Om Skibslaget
  • Udlejning
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • Links
  • For medlemmer

  •  

    3/6 2005

    Sommersejladserne

    Så står sommeren endelig for døren. Så skal der sejles med brak og bram og skumsprøjt. Der skal slikkes sol på dækkes, spises god mad og hygges på stranden, drikkes en bitte øl eller to og solnedgangen er jo altid som en drøm. I år foregår alle disse ting i Søblomsten. Turen vil igen i år foregå i danske farvande, men måske bliver det muligt med en afstikker til den sydsvenske kyst, Bornholm eller andre eksotiske egne af landet. Det må vinden vise.

    Nogen har sikkert bemærket at vi er sent på den i år med information og tilmelding til sommersejladserne. Det skyldes at der er usædvanligt få skippere der i år har tid og lyst til at sejle sommersejlads, og at en del af kræfterne har været sat ind på at få den tidligere annoncerede langtur op at stå. Det er ikke lykkes at samle folk til en langtur, så det oprindelige oplæg hertil er nu officielt afblæst. Der bliver i stedet mulighed for at sejle to helt almindelige sejluger som man kan tilmelde sig en eller flere af - som sædvanlig.

    Planen er som følger:

    Uge 29 (16. - 23. juli) med Rane som skipper (såfremt han bliver godkendt)

    Uge 30 (23. – 30. juli) med Palle og Søren L. som skippere

    Der kan forekomme ændringer af skipperne.

    Dertil kommer at der muligvis bliver en ekstra sejluge i uge 28 eller 31, afhængig af Janne, der i øjeblikket er optaget af eksamen og derfor ikke har meldt til eller fra endnu. Dette vil finde en afklaring i løbet af juni og vil få en særskilt tilmeldingsrunde.

    Det er almindelig praksis i Skibslaget at de enkelte skippere på en sommertur selv kan fastsætte et loft for besætningens størrelse, og for både 29 og 30 gælder det at der er 11 pladser inklusiv skippere. Dertil kommer at en gruppe mennesker for længe siden – efter det blev annonceret i bladet – har givet en forhåndstilkendegivelse af at de gerne vil sejle langtur i uge 29 0g 30. Disse personer har således allerede tilmeldt sig, og der er derfor i udgangspunktet kun få ledige pladser. Der vil imidlertid blive oprettet en venteliste, så tøv ikke med at melde dig til.

    Tilmeldingsproceduren bliver derfor som følger:

    11. juni 2005 kl. 8.00: Tilmelding til sommersejladserne begynder hos Rane pr. mail (rane@stofanet.dk) eller telefon (6171208) – jeg går efter klokkeslættet!

    15. juni 2005: Frist for betaling af kontingent og sejladsafgift. Er dette ikke sket risikerer du at miste pladsen såfremt der er flere på ventelisten. Brug girokortet der kom med sidste blad.

    Vi håber at flere har lyst til at sejle med og at vi får en frisk og blæsende sommer med masser af solskin, varmt badevand og hyggelige stunder!

    Venlig hilsen

    Bestyrelsen