Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Søblomstens krønike 2000

Uge 26
Uge 27
Uge 28
Uge 29
Uge 31

Søblomsten for svaj ved Thurø, 2000. Foto: Marie Luise Nørrelykke.

KRØNIKE FOR 3-FAMILIESTUREN
torsdag den 29/6, fredag den 30/6 og lørdag den 7/7 2000:

Vi har ikke haft stunder til at skrive heri endnu, men vi går det, og sender den til krønikesamleren.
Vi var 13: Gitte, Flemming, Sofie, Emil og Trine, Nina, Søren, Didde og Signe, og Johannes, Nis, Marie og Lene.

Og vi har haft nogle fede dage trods kuling fredag. Stor sejlads fra Århus til Sejerø - og ligeså fin lørdag fra Sejerø til Havnsø.

Lene

STOREBØRNSTUREN

Her skulle Klaus' bidrag til krøniken have været -men Klaus betragtede turen som overlevelsestur, som han var i tvivl om ville lykkes, så han sendte sin del af krøniken til Århus for i det mindste at redde den!

Når besætningen var fuldtallig bestod den af: Ebbe, Anna, Tormod, Asmund, Lethe, Klaus, Ann, Steen, Janne og Tippe.

Så lå vi stadig der på Sejrøbugten
og væddede om, hvem der ville tage flugten
vi hørte finalen på "langbølgen"
af den franske sejr var følgen:
at Ebbe og Klaus vandt puljen,
som de vil solde op - hele baduljen.

Vi ville gerne nå en kyst
men vinden - den smule der var - sprang med lyst.
Det nærmeste vi kom var Sejrø,
men lysten til den var for længst gået dø'.
Vi drev videre - mødte en marsvineslægt og en sæl,
men udsigten til land var ganske fæl.
Så skipper rev os brat ud af drømmen
midt om natten - for at ro imod strømmen.
Kl. 04.00 gav vi op og smed anker
og væltede omkuld og sov på dækkets planker.

Så lå vi stadig der på Sejrøbugten
fandt morgenmaden frem og fik hurtigt slugt den
i dag ville vi forbi Røsnæs Puller
og undgå kollektiv besætningskuller
- af frygt for at gå fra forstanden
som det skete for Røsnæs Puller-manden

På Kalundborg Fjord fløj tiden afsted
for Klaus fortalte om dengang han var med
ved Molslinjen, hvor han solgte billet
og samtidig blev ansat og betalt af PET
i Jammerlandsbugten hopped' Tormod den rod
på Asmund så spyet ud af ham stod.
Vinden fløj væk og strømmen gik i nord
og vi skiftedes til at holde vort ror.
Ebbe vidste snart ikk sit levende råd
bli'r familieugen den første uden båd

Mullerup var målet og kursen blev sat
men den fart blev stemningen mat.
Så i ly af mørket tog vi til Reersø
og snakked' om længden på toiletternes kø
Men vi I hvad der så skete?
På molen der stod Lethe
Så nu er vi en besætning på ni
i morgen skal vi se om vi ka' bli' ti!

Tippe

Onsdag den 5/7 2000
Vi var nu blevet 10 med Anna. Vi sejlede klokken tidligt om morgenen med kurs mod øen i midten:
Fyn. Imorgendisen forsvandt Storebæltsbroen…

Torsdag den 6/7 2000
Vi kom ind gennem Svendborgsund. Vi fik et slæb af Tippes storebror. Vi fik kartoffelsuppe. Tormod, Asmund og Lethe gik hen til et sommerhusområde med småbåde i vandet og Ebbe, min far og jeg gik hen til Grasten Camping. Vinden var imod os.

Fredag den 7/7 2000
Vi var meget trætte den fredag, og Ann var så træt at hun tog hjem. Vinden var ikke gunstig, så vi havde rigtigt lagt op til bål og hygge. Men Janne fik i sidste øjeblik spoleret den plan ved at skaffe os et slæb ned til Drejø.

Det var en god sejlads med store bølger og masser af vind det sidste stykke ind til Drejø. Da vi kom ind lavede vi bål på stranden mens vi lavede hygge og aftensmad. Men de fleste gik tidligt i seng for vi skulle tidligt op næste dag.

Tormod

FAMILIETUR PÅ HELNÆS
uge 28 det herrens år 2000

Lørdag den 8/7 2000
En dejlig dag med sol og skyer på vej til Helnæs, hvor vi alle mødtes i løbet af dagen på Helnæs Naturskole. Søblomsten havde haft en lang tur fra Assens, hvor den måtte slæbes meget af vejen for at nå frem til lejren. Vi tog imod en træt besætning ved ca. 20-tiden, hvor der var lagt pølser og hakkebøf på grillristen, så vi kunne få mættet de mange munde. Der blev snakket og hygget omkring bålet, hvor vi også fik en introduktion af Helnæs Naturskole. Aftenen - nærmere betegnet natten - blev afsluttet af en kort byge, som foranledigede at de sidste kom til køjs.

Søndag den 9/7 2000
En smuk dag med slagkondens fra früh til silde. En 1.gangssøblomstsejladsoplevende udtalte: " Det smukkeste jeg har været med til siden jeg smittede Inge-Lize med skoldkopper i 2. klasse!" En yngre deltager tilføjede "Jeg skænkede ikke Euro-afstemningen en tanke mens vi sejlede".

For at vejre stemningen, lavedes en spørgeundersøgelse blandt deltagere i alderen 1 1/3 - 8 år. Undersøgelsen er besvaret anonymt for ikke at udsætte respondenterne for unødig opdragelseschikane og nedsættelse af sodavandstraditionerne:

Spørgsmål 1: Fortæl hvad det bedste ved lejren er.

Et udpluk af svarene:
- Her må jeg lege i mudderet, det må jeg ikke hjemme på køkkengulvet!
- Her er der andre børn til at hjælpe med at se efter mine forældre!
- Mine gumminstøvler er tætte. Der kan være 1 liter i hver uden det løber ud!
- Græsset smager bedre end hjemme i haven!
- Er retorikken i spørgsmålet ikke lettere udvandet? Tror du du kan kræve et svar af mig? Du vil jo bare bruge det til at justere min adfærd!
- Jeg slipper for alt mit legetøj fra BR!
- Her er højt til loftet og jeg har ro til filosofiske betragtninger!
- Det hele!!

Spørgsmål 2: Hvem er den sødeste pige/dreng i lejren?

76 % Det er jeg da.
9 % Hvorfor skal børn absolut være søde.
15 % Jeg har endnu ikke truffet min endelige beslutning.

Spørgsmål 3: Hvem er den sødeste voksne i lejren?

19 % Hvad får jeg hvis jeg siger det er dig?
6 % Arhhhh. Fåg de voksne!
75 % Johannes se'fø'li.

Som kontrol af sidste spørgsmål (lidt ligesom når politiet skal have vidner til at udpege forbrydere) blev svarerne bedt om at udpege Johannes:

6 % Viste langefinger
36 % Pegede på spørgsmålsstilleren
14 % Pegede på Johannes
30 % Troede de pegede på Johannes
8 % Pegede på møllen
6 % Begyndte at græde

Det sidste spørgsmål/svar blev herefter udeladt af evalueringen af lejrens børnetrivselsoghyggehumørniveau, hvilket medtaget aftensangsindsatsen, er særdeles højt.

For de voksne sluttede dagen i en lav, men dog særdeles behagelig stemning.

Mandag den 10/7 2000
Endnu en grå morgen med slagregn på teltdugen. Hvordan kommer man på toilettet uden at blive våd. Og hvordan opretholder man optimismen med udsigt til endnu en byge? Man kigger på børnene som tramper rundt i en vandpyt! Ellers kigger man på Johannes og Joy og Sanne som alle ser ud til at have det rigtigt meget værre end en selv. Og tænker, godt at jeg ikke drikker så meget som dem! Man kan også vælge at lade sig inspirere af mange håbefulde beretninger om opklaring fra sydvest. Alternativerne er mange sådan en dag. Se nu bare Oleg. Op i en motorbåd og så langt derud af. Man er i øvrigt nødt til at have kiggert med når man ror ud til vores dejlige skude. På opfordring skal jeg skrive her, at vi snart ror ligeså langt som vi sejler.

Henad aften kom opklaringen og glæden igen og bålet blev tændt. Og man kan bare se, at hvis man tænker længe nok, skal det nok blive godt det hele!

Søren

Tirsdag den 11/7 2000
OPKLARINGSDAG.
Profetens holdbarhed
Vores helt egen vejrprofet, Torben, der med sine lige lovligt friske vejrmeldinger havde nedkaldt tunge sorte skyer over vores hoveder, faldt for profetiernes korte holdbarhedsdato. Solen fik slidt sig igennem morgenens gråvejr og optimismens smil spredte sig over lejren i takt med at de små bimlenisser blev pakket ud af deres regntøj.

Så til søs
Dagen gik hen og blev den store turdag. Trods en endnu tørlagt påhængsmotor blev Blomsten bemandet af en horde småfolk og gled med bløde kovendinger mod Vestillum, som den lettere vovede søstjerne Oleg dagen forinden havde erobret.

Havluften tæger i små maver og vel inde på land med piskeriset på jollen blev der gjort et alvorligt indhug i leverpostejbeholdningen ved Ebbes smukt designede forkostlangbord. Den delikate vandmandsgelé som Astrid og Silja haved tilberedt var dog ikke at finde på bordet!

Fyrekspeditionen
Med Ebbe som ekspeditionsleder stod den om eftermiddagen på 2-timers strækmarch for de store unger. En god portion spise- og stenkastepauser under traveriet bragte troppen til fyrs. Med belønningen, i form af en slikkepind i hånden, blev de raske poder for den beskedne sum af en daler og en halvkrone lukket indenfor og op til en herlig udsigt.

Om at ramme
Samtidig på den anden side af øen entrede herreholdet, inklusive Elias og Sidsel, Søblomsten. Jeres krønikeskriver fik endelig hermed gyngende fembøringsgrund under fødderne og en indre glæde spredte sig med et par vellykkede stavvendinger i kroppen. Hvordan det er lykkedes skipper Johannes at ramme plet, i Fru Lene i hvert fald to gange, forekommer som en gåde, når han ikke engang kan ramme sejlranden ved Vestillum i to forsøg trods det, at dele af besætningen hang i styrbord ræling med røven i vandskorpen. Vi måtte vende om på strandkanten og strøg for fulde gardiner tilbage til ankerpladsen ud for lejren!

Monsieur Søren
Ja, vores franske skjald har altså fået tildelt et kapiten i dagens krønike. Og det er ikke fordi at hans kone, Sanne, ikke også fortjener en bemærkning. For eksempel undlod Søren i gårsdagens krønike at fortælle, eller rettere forklare, hvorfor hans kone pludselig mandag aften stod splitternøgen i laden! Hun havde nemlig, i følgeskab med jeres krønikørs kone Trine, og som Gud havde skabt dem, taget turen over rælingen på Søblomsten, igennem vandet, op ad skrænten og henover lejrpladsen.

Men tilbage til Søren, der søndag aften overraskede alle med sin franske visekunst og tirsdag præsterede en familietur til Assens, hvor han med kone og børn mæskede sig i spareribs. Hjemkommen gav han den som fransk kok og serverede til aftensmad "Pasta penne a la pork avec verte". Det har nu, her ved redaktionens slutning vist sig, at Søren slet ikke har fransk blod i årene, men derimod er 1/16 sigøjner.

Return of the Pop
Vi måtte tirsdag tage afsked med Marie, der med begyndende brystbetændelse måtte drage hjem. Til gengæld glædede Klaus Pop og hans 3 dejlige unger alle med sin længe ventede ankomst. Dåseputten var atter sikret. Forindens dagens dåseput haved Fytte, der i virkelighedenhedder Karen Margrete, arrangeret en gang rundbold for store og små børn. Selvom der blev råbt "død" en del gange, var der dog kun tale om én kvæstet, nemlig Sylvester, der fik sit hoved forvekslet med bolden. (Klaus Pop kunne desværre ikke medbringe sin hustru, dessertmester Henriette, dan hun er i Sydafrika).

Trine har ellers ihærdigt forsøgt at blive dessertmester i stedet for dessertmesteren, men denne aften havde hun helt ressigneret og blev heldigt reddet af Torben, der fra sin vestfynske have, medbragte en hel spand lækre kirsebær og et hold gæster til Blomstens sidste tur denne dag.

Oleg

Onsdag den 12/7 2000
Jeg vågner onsdag morgen ved at mit telt får nogle ordentlige skub af ugens hidtil kraftigste, og ikke mindst koldeste, vind. Morgenmaden var arrangeret indendøre og alle sad og skuttede sig. Nogle af os fik behov for at gøre noget andet end at sidde og fryse i laden. Vi forsøgte, dog uden held, at gå stille med dørene med planerne om en antifriluftstur, men Elias lurede os alligevel og inviterede på et splitsekund alle børnene i Badeland. Forventningerne var dermed skruet helt op og vi stakkels forældre måtte sætte himmel og jord, for ikke at tale om alle lejrens mobiltelefoner, i bevægelse for at opfylde mindstekravet fra de utålmodige børn. Det lykkedes og vi drog afsted mod Svendborg Badeland. Andrea skreg hele vejen til Svendborg - stakkels Sylvester og Frederik! Svømmehallen var ikke et hit, men jeg takker Lene for ostepops-tricket, der reddede hjemturen. Nok om Andrea. Alle de andre børn var henrykte over dette vidunderlige afbræk. Der var en kæmpe rutschebane. Charlie fik en tur og han nød den. Da han så fik tilbudt endnu en tur kiggede han op på Joy og sagde "Oh no!". Nu havde han jo også prøvet det kan man sige.Rene, velduftende, trætte og sultne begav vi os tilbage til lejren. Ingrid så skide godt ud, fik mange komplimenter - og hun børstede også tænder der midt på eftermiddagen- Peet skulle altså ha' været her!

Vi fik svensk pølseret klokken 10 i 6 - meget flot Jos, Claus + hjælpere. Jeg diskuterede lidt med Jos hvorvidt kartofler i en sådan pølseret skal være sprøde eller splattede. I kan nok godt gætte hvad han mener… Nå, der var nok og vi blev meget mætte ved 7-tiden. Popcornene gik jeg glip af, og jeg takker Stine for at aflaste mig i forhold til det med desserten. Det er hårdt at skulle leve op til Henriette, der er "the one and only master".

Dåseput har jeg heldigvis ikke overtaget. Vi kan nok godt blive enige om, at uanset hvor hurtig jeg så er, så ville det med navnene nok blive et problem. Claus jeg misunder dig! Til sidst kan jeg fortælle, at Sissel og jeg var de absolut sidste der gik i seng - ca. 30 minutter før de andre stod op.

Sanne S.

Torsdag den 13/7 2000
Vejret
Vi mener, at det blæste ad h til da vi stod op - og det var rigtigt koldt og vi havde sweaters på. Det klarede op i løbet af formiddagen - heldigvis! Om eftermiddagen blev det solskinsvejr og ca 18, 17 eller 16 grader.

Sejlads
Der var 2 sejladser i løbet af dagen. Vi var med på den sidste. Vi sejlede frem og tilbage ca 1 ½ time. Vi sejlede rigtigt hurtigt, ca. 12 sømil i timen. Pigerne fnisede mens Johannes tissede/vandede.

Mad
Til aftensmad fik vi voksne sovs og børnesovs, boller og gulerødder. Suppen og bollerne smagte godt. Vi fik kolde og varme bananer til dessert.

Lege
Vi var på skattejagt. Hold 2 vandt. Vi var ved stranden og ved kaninerne og nede ved hytten. Det var både sjovt og kedeligt.
Nu gider vi ikke mere!

Gustav, Hjalte + Klaus (Pop) + lidt Nis, Albert + Cykelwester

UGE 29

Lørdag den 15/7 2000
Ombord: Torben, Sidse, Lone, Maiken, Jens, Marianne, Olav, Runa, Claus, Marie, Lene.

Første dag. Mine første dag. Faktisk min aller aller aller første dag med Søblomsten, en træbåd m. sejl overhovedet. Mange nye ting, nye folk. Afsted….Hurraaaa! - Kom først afsted ved 3-tiden, men så var også alt på plads - bortset fra vinden. Vindguden holdt siesta, så vi gled med stilfærdig fart igennem vandet. Langsomt nok til at Lone kunne udforske sin nye hobby, lystfiskeri. Fik en vældig lang, og sikkert lærerig, snak med Olav om hvorledes o.s.v. Jeg tror hun fik nogle gode tips. Det eneste hun fik på krogen var vist desværre ingredienserne til tangsuppe. Men solen skinnede fantastisk fra en skyfri himmel for første gang i mange, mange dage og første dag på turen, så intet kunne være mere perfekt (jo, måske lige vinden). Landede på Lyø ved syv-tiden og fik skøn mad fra Jens' hånd og nydt en herlig solnedgang til bølgeskvulp og rødvin. Herligt!. Jeg fik personligt lært en hel del som den amatør i sejlads jeg jo er: at angive position og lave dobbelt halstik… Ohøj hvor det går!

Lene

Søndag den 16/7 2000
Søulven driver langsomt fra Lyø mod en endnu ukendt destination. Højt solskin med ingen vind. Mandskabet fordriver tiden tiden med solbadning, spil og afslapning. Dagens største mission er at finde et sted, hvor Palle kan påmønstre. Kursen blev sat mod Avernakø naturhavn. Ankomst ca. 16.30 med høj sol og højt humør. Alle mand i land - straks derefter udpegede skipper Ammitzbøl en gruppe af de mest hårdhudede travere, under ledelse af Olav Mørch Mørch. Intet måtte gå galt på ekspeditionen mod købmanden mange kilometer borte. Olav Mørch Mørch håndhævede "the survival of the fittest" regler (fra hans nyvelkomne Survival-Kit bog "Do it the Hard Way!). Gang på gang imponerede han pigerne med fif, tricks og ikke mindst sin store galanthed.

Vel ankommet tilbage til lejren med masser af proviant (dog med hjælp fra den lokale købmand, som kørte 7 kilometer med 1 flaske whisky, 6 flasker rødvin og en dåse ristede løg som var glemt i
butikken). Menuen stod på grill-kylling og nye kartofler strålende udført og tilberedt af Marie og Runa. Derefter sang, Irish Coffee og bålhygge til den lyse morgen.

Lone & Maiken

Mandag den 13 (17, red.) /7 2000
Uha, det blev lidt sent ved bålet i aftes på Avernakø's sydspids - men det var hyggeligt! Mandag den 13 - Nej det er nu faktisk den 17. Det var ellers nogle vældige historier Lene kunne fortælle.
Jens, dagens "skipper", ledte den planmæssige afgang og styrede med vanlig ro omkring Drejø og kurs 13° mod SE. Efterhånden som vi passerede Egholm og Birkholm fortog Jens' angst for fart sig. Ombord på et skib er der altid noget der skal "ornes", så Palle lagde avisen til side efter få minutter og fandt mandens kæreste eje, værktøjskassen, frem. Mørk, dyb rende blev passeret under assistence af de mange co-skippere. Pludselig på kort tid friskede vinden op, og så gik det omsider fremad. Strynø blev passeret sønden om. Vel fortøjet ved bolværket med 20 cm vand under kølen tryllede skipper Torben den berømte svenske pølseret frem. Bomteltet fungerede fint i det vejr, der efterhånden var blevet lidt for typisk dansk. De sidste løgnehistorier blev fortalt på Strynø Kro, der næsten føltes som en sauna efter al den friske luft, så de fleste faldt hurtigt i søvn i deres telte den aften.

Olav Aabo

Tirsdag den 18/7 2000
Dagen startede mærkeligt! Skipper vågnede kl. 8.00 og satte konen til at lave kaffe. Det at hun bare gjorde det var det mest mærkelige…Ind i det dejlige bomtelt kom Golav med morgenmad som aftalt. Der sad vi så og ventede med friskbrygget kaffe, rundstykker og koldt smør - vi ventede på Marie, som højt og tydeligt på kroen havde lovet at lave pandekager til morgenmaden. Efter ca. 2 timers venten og sulten gav vi op. Vi begyndte vores morgenmad uden pandekager. Marie derimod tog en halv time mere på den anden side og dukkede først frem af søvntågerne op ad formiddagen. Alt dette gjorde jo, at hele dagen blev lidt forsinket.

Efter endt indkøb, gåture, rengøring, pakning og alenlange diskussioner om, hvorvidt vi skulle gå sydpå eller nordpå endte vi med at sejle opad efter at have sluppet fortøjningerne og efter at en krakilsk tysker, nærmest hysterisk, skubbede os væk med sin bådhage fordi han var bange for at få tjære på sin grimme galionsfigur, som sad på en meget grim knuff af jern, vendte vi rundt med 5 åretag og satte sejl. Alle vores bekymringer om, hvorvidt vi kunne holde den meget smalle sejlrende under Langelandsbroen blev gjort til skamme da vi skøjtede nordpå med en 8-10 sekundmeter. Med kursen mod Thurø nåede vi temmelig hurtigt frem og efter mytterilignende tilstande ombord skar skipper igennem det tumultagtige ønske om at fortsætte nordover til Lundeborg - så Thurø blev det!
Med en del sure miner og brok blev Søulven tømt og en lejr blev etableret på den dejlige naturlejrplads i Fredskoven på sydspidsen af øen. Claus og Runa fremtryllede den mest fantastiske middag bestårende af spidskål, blomkål, hvidløg og karry . Det hele ristes nænsomt i en gryde, hvorefter der hældes lidt væde ved og retten småsimrer til kålen er mør. Tilsidst tilsættes masser af fløde. Vi spiste ris til MUMS!!

Aftensmaden lå tungt og i store mængder i vores maveer da Maiken begyndte på desserten: letkogte æbler garneret med vanilie, makroner og flødeskum. Her ændrede meningen med maden sig fra at stille sulten til at svineæde. Det skal lige tilføjes, at vi før aftensmaden havde siddet og nydt udsigten og spist popkorn. Efter desserten ligesom gled hele besætningen ned i en hel Cæsar og trætheden meldte sig overalt. Den skulle dog ikke forhindre flere hårdkogte råsejlere i at holde bålet vedlige til kl. 04.00. Selvom utilfredsheden tidligere på dagen var mærkbar tror jeg, at alle alligevel har et ganske godt indtryk af dagen og øen.

Torben

Korsør, torsdag morgen den 20/7 2000
Vågner til lyden af skubbende planker mod træ og fendere. Teltet rusker, men er ganske tæt, rorpinden larmer. Menneskene sover i deres poser omkring mig og vandet klukker. Jeg skal beskrive dagen i går, altså onsdag, men husker mest fra natten før. Det vi lå på hed Thurø og der var en god udsigt fra teltet. De vækkede mig tidligt og med vold. Men de andre sov også. Alting gik langsomt og virkeligheden rystede lidt, men kaffen hjalp og efter et kort møde begyndte færgeriet af poser og sække ud til Blomsten. Torben og Sidse anmodede om de godt måtte få lov at afmønstre på Thurø, de havde eenstemmigt valgt Palle som skipper-afløser. Vi gav dem eenstemmigt lov til at trække sig tilbage og pleje deres stressede sind inden hverdagen igen overtager parforholdets glæder.

Palle holdt, da vi alle var på dæk og poser, tasker og sække var pakket væk, et lille kursus om sejl og sejleri og om vendinger og retninger. Vi var vist flere der havde en aha-oplevelse ud af det. Vinden var i nordvest drejende til nord og der var basis for en god lang dag med vind og lidt "sejlerskole i Storebælt". Vi havde forladt tanken om at gå syd om Langeland mod øerne syd for Sjælland, da farvandet sydom giver søsyge og store bølger. Med støt kurs nærmede vi os den store
kæmpe Storebæltsbro med de mange brofag. Først prøvede vi ved brofag 47, men vinden lagde sig og strømmen flyttede os ned mod Langeland igen, så vi måtte vende rundt og forsøge ved brofag 49, hvor det samme skete. Jeg er forundret over at man ikke har sat højtalere op under broen med en god Beethoven-symfoni til de sejlere, som ligger der længe. Rådslagning og derefter kurs mod højbroen, hvor der er lang imellem brofagene. Se det lykkedes og det var blæst op og bølgerne var ligesom kraftigere på den anden side og vi var nogle der blev søsyge og måtte levere noget tilbage til verdensaltet. Vildt var det, men smukt!

På vej under Storebæltsbroen. Foto Jens Jacobsen

- Når man sådan ligger med overkroppen ud over rælingen og ser dybt i det grønne brus og maveindholdet braser ud af et hul i ansigtet, så farer der de underligste tanker gennem hovedet på en; jeg tænkte på sex og nåede at sammenligne lykken på en rullende Søblomst i brækvejr med sex, men det går også kun fordi mit cølibat trækker ud og jeg har svært ved at huske det der med sex. Senere tænkte jeg på, at lade mig glide ud i det grønne dyb, men der er sgu' for let. Navigatørerne arbejdede på højtryk og Jens fik en muskel i overarmen, mens Oluf holdt øje med kursen mod Musholm og Mullerup. Havet var dog for voldsomt og mandefaldet blandt kvinderne for stort, så vi lagde kurs mod Korsør og kom hurtigt ind under Kæmpebroen igen og ret mod havnen og lige ind mellem pælene i indsejlingen - elegant - og Dunken fulgte trofast med hele vejen og lagde sig drilsk i vejen for bagbords årer. Mænd med parfume på hjalp med fortøjningerne. Pyh-ha, inde igen.

Sultne gik vi på Pizzaria og senere på karaoke-bar med tøsebørn og senere på en bodega med gule vinduer. Men jeg ku' ikke tåle mere lir, så jeg gik ned og varmede plattingen op.

Marie Slofise.

Søblomsten - uge 31

Lørdag d. 29. juli 2000
Som besætningsmedlem på Søblomsten på denne sommerens sidste sejluge har jeg fået den ære, at
indvie vores fine krønnikebog. (Bogen kom nemlig ikke som planlagt med Søblomsten fra sommerens første sejluge, idet Marianne til sin store fortrydelse så Søblomsten laaangt ude på bugten, da hun en lørdag i juni stolt ville aflevere den fine bog til besætningen….endnu engang må vi sande retfærdigheden af udsagnet om, at de sidste skal blive de første.…). Foruden undertegnede består besætningen denne uge af følgende 12 personer: Skipper Janne, Sille, Vera, Mille, Lis, Liv, Sidse, Bente, Marianne, Hans, Søren & Henrik! Nu tror I nok, at dette var hele besætningen, men faktisk skal Lone og Jes påmønstre i morgen, således at vi fuldtalligt når op på hele 15 personer ombord.

Så langt så godt. Vi mødtes alle i Svendborg Lørdag ved middagstid. Torben E. og Helene var på deres "ugentlige bytur" og var så vanvittig flinke at transportere os rundt i byen for at handle til turen. Ved 16-tiden (omtrent samtidig med samtlige færgeruter i omegnen) stak vi til søs med kurs mod Thurø. Efter ca. 2,5 timers rolig sejlads anduvede vi Grasten, hvor vi gik/svømmede i land med ca. 98 tons bagage! (Det skal her bemærkes, at Søren, trods ihærdige redningsforsøg, aldrig fik sin avis med i land - han blev i stedet godt våd efter et dobbelt rullefald med skrue i dunken….) Efter et godt måltid mad (kartoffelsalat med grill pølser), en lille røget kaffe og et par festsange gik vi kl. 23.00 til telts ved siden af den mondæne villa på nabogrunden. (Vi mener ikke at have mistet nogen nattissere p.g.a. den stejle skrænt og ejheller til hundegenfærdet)

Lisbeth

Søndag, den 30 juli 2000

RÅBÅNDS-EKSPEDITIONEN
Vi var ikke klar over, hvad vi havde roet os ud i, men tiden var kommet, hvor fårene skulle skilles fra bukkene…………DA-DA-DA-DAMM! Det var tid til det første "søråd" efter en dag med sejlerskole på turen fra Thurø til Lundeborg. - Hvem skulle stemmes hjem og hvem skulle stemmes i seng - og hvorfor?!!

Hele dagen var gået med at se hinanden an, holde ryggen fri og køre den helt coole stil. Dolken sad løst i Henriks bælte. Ingen kunne føle sig sikker ombord - LAD SØRÅDET HERSKE!!!

Hvem skulle have dolken og sparket hjem?

Jannes position, som fra starten havde været sikker, var pludselig truet af en halv dags sejlerskole (frikvarterene var dog stadig den største force ombord!) Alle går efter pokalen.

Mille blev stemt i seng p.g.a. hendes uopmærksomhed i timerne, hvilket resulterede i, at hun smed hele fortøjningen i land uden at holde fast i enden. 03 - Dumpet!

Lis syntes frivilligt at forlade ekspeditionen da hun gang på gang tog flugten med dunken med kurs mod en nærtliggende luksus-cruiser.

Vera - fast medlem af teltholdet, uviste en grad af uforsigtighed da hun tog sig en pause der "tilfældigvis" strakte sig helt til spisetid - endda med en Carlsberg i kæften…..pas på ryggen Vera.

Bente alias "luskeren" ombord. Kan der undgås at være bagtanker med al den venlighed? Hvad fedter hun med i hjørnerne?

Marianne burde føle sig truet efter, helt uden skrupler, at have sænket humorniveauet til en plathedsgrad, som kun de ombordværende kan forstå, eller skal vi bare sige da-da-da-da….x 37!

Henrik brugte medlidenhedstricket: "Jeg fryyyyser, jeg er våd….". Han havde efterladt sweather og regntøj hjemme. - Ingen billige points, Henrik!

Sille har indgået alliance med Henrik og hans madraspumpe. - Har pumpet armen op til dimensioner af en anden verden - ja, ja - skyd bare skylden på bierne Sille!

Lone har allerede fra starten sat sig uden for fællesskabet ved at kræve á la carte restaurant med vegetarmenuer af vores ellers så udemærkede cuisine. - Vi vil se blod, Lone!

Søren er en torn i øjet på hele teamet med sine raske væddemål, lokken med teltøl og sit pseudointellektuelle pladder frem for råstyrke, som må siges at være et nåleord her ombord. Pas på dine aviser ikke bliver nakket og at kølvandet bliver det sidste du ser til Søblomsten!

Hans har udmærket sig som bartender og prøvet at score anerkendelse ad den vej, men nogen ombord mener at have observeret et løst håndled når stregerne skal sættes!

Jes - lidt for ren og velduftende og med fedte-kirsebær i hånden sneg han sig, en dag for sent, ombord og troede han kunne blive dagens Råbåndson. - Ellers et godt indslag mod den præmenstruelle hønsegård.

Lisbeth - Efter velendt og bestået sejlerskole troede man at Lizzie og hendes non-stop ud af ærmet perler var med på holdet, men vi var blevet snydt! 3-8 sekundmeter betyder ikke, at det er 3 om morgenen og slutter med 8 om aftenen!

Liv & Sidse - Knold & Tot - lokker med flødeboller og whisky af angst for at ryge hjem som de første efter et forrygende vandshow dag 1, hvor vi nu ved hvordan 110 liter vand ser ud, når det fosser ud på broen. En mindre brandert kunne det ikke blive til i Lundeborg - nej tøser, der bliver ikke serveret shots og fadbamser i Andelskassen rundt midnat!

Efter grundig overvejelse og vurdering er vores bedste bud på årets Råbåndson: "Dunken" der, til trods for lettere inkontinens, virkelig har øje for at yde frem for at nyde til fordel for hele den samlede ekspedition! Må vi høre et trefoldigt leve for "Dunken" - our man! Hurra-hurra-hurra!

Liv & Sidse

Mandag, d. 31. juli 2000
Janne og Mille startede dagen med at skure dæk - altså på nabobådene. Mon det var en gardering mod at blive de første til at blive stemt hjem?

Efter at have provianteret, stod vi ud til en god vind. Råbåndson stod nu ud til nye prøver. Med vinden på 11 sekundmeter og topsejlet sat gik det godt afsted! Vi var et par stykker som ikke var i tvivl om, hvem der skulle stemmes hjem: Ulrik! Men med en del koncentration og et ret stift blik lykkedes det også at holde ham fra borde. Imens nogle var koncentreret om denne opgave skabte skipperen ufordringer til fyrene: at lade vandet uden at blive våd var ingen let sag. Det så ud til at kræve råstyrke. Andre var også på spanden, én mere end andre - kontinensproblemet var overhængende, men hun klarede skærene!

Om aftenen lagde vi ind ved Stavshoved. Aftenen sluttede med bål, Irish coffee og smædeviser….inden vi tørnede i teltene, som i mørkningen var sat op ovenpå en god stak brænde.

Lis

Tirsdag, d. 1. august 2000
Bliver vækket af den umiskendelige lyd af regn mod teltdugen. "Så er der ris til egen røv for at have glemt regntøjet", tænkte jeg. Men derudover var jeg også noget bekymret for, hvordan bålet skulle udarte sig senere. Nå men da Søblomsten er pakket og vi for en god vind stævner ud, da klarer det op, og solen bryder frem til alles udelte begejstring. Nu er jeg novice ud i dette hersens råsejlads, men jeg synes sgu' der var pænt store bølger den dag - i hvert tilfælde når man har dem i øjenhøjde i stedet for at stå og glane på dem fra et færgedæk. Skipper navigerede os sikkert udenom diverse forhindringer og farer og styrede sikkert ind i Kolby Kås havn. Så lige noget skaffelse, måske også en pilsner, lidt hygge og så i teltene igen.

Bålmester

Onsdag, d. 2. august 2000.
Koldby Kaas - Maarup Havn

"DA TUNØ BLEV LANDFAST MED SAMSØ" eller "I MÅ GERNE RO I TAKT!"

Vi lagde ud med at entrere Kolby Kaas i det skønneste solskin - man kunne næsten glemme, at Kolby Kaas egentlig er ligeså kedelig som pollentallene, selv kroen (Færgekroen) havde ikke medlidenhed med sultne råsejlere, der hele dagen havde drømt om hakkebøf med fed klistrende brun sovs i stedet for alt det øko-fis (citat Søren). Men men men - jeg ved ikke hvordan de 4 kro-hustlere bar sig ad, men køkkenholdet forbarmede sig over dem, og tilbød dejlig tunsalat á la Kolby Kaas.

Morgenen i Kolby Kaas blev den vådeste hidtil. Blev vækket at den hyggeligste monsunregn, og på trods af, at vi ventede de sædvanlige par timer på at alle fik teltet og håret foldet i de rigtige retninger, hjalp det ikke på regnvejret. Jeg undrede mig en del over, at Thomas Mygind ikke kom springende ind på havnen og erklærede time out indtil regnen forsvandt. Er det ikke sådan de gør på de store filmproduktioner? Og hvor var massørerne der skulle gøre vores rugbrødsmaskiner klar til dagens rotur? Jeg venter stadig på det! Med sædvanlig skipperautoritet kom vi sidelæns ud af havneindløbet Jeg vurderer, at det var med vilje, men jeg er jo også kun 1. års råbåndsridder.

Efter kort sejlads stoppede regnen, men desværre forsvandt vinden sammen med, så i det flotte solskin satte vi ro-konkurrencen ind. Den berygtede A-kæde med skipper ved fører-åren er stedig ubesejret, når man altså ser bort fra vabler og ømme ro-muskler! Det med vablerne og den berygtede skipper vender jeg frygteligt tilbage til. På grund af den manglende, eller skal jeg sige, ret sparsomme vind, besluttede skipper at vi skulle øve kovendinger, så vi var klar når stormen engang satte ind. Ordene ko- og stavvendinger gav en del debat ombord, f.eks. mente Lizzie-pigen, at man skulle huske kovendingen på, at man går under koen for at malke - det kan alle jo huske fremover!
Under en af de mange vendinger lykkedes det os at gøre skipper og skipper-konen rundtosset. I hvert fald endte vores Tunø-kurs i Maarup Havn på Samsø! Der udbrød lidt kortlæserpanik ombord, og vores fascination af Jannes kortøje blev roet ud af systemet med rare, laaange og seje åretag. Men Maarup Havn var nu også hyggelig! Den skrabede mandlige del af besætningen var blevet lokket ud i dagens madtjans, hvilket resulterede i dejlig karry i boller og en opvask, som havde de lavet mad til dronningens sølvbryllup. Alt dette foregik i højt solskin, og der blandt pigerne udelt begejstring for Taxa-Henriks forvandling fra melorm til mulat. Og bartender Hans var lykkelig, for ro-øvelserne og den bagende sol havde givet mange kapsler i kassen.

1. års Råbåndsridder Vera