|
|
17/9 2001:
Bestyrelsesmøde den 2. september
2001 hos Jens
Tilstede: Jens Jacobsen, Jeppe Kristensen, Mette Meilandt, Mille
Hansen, Niels Henriksen, Palle Skovbo, Tonny . Johannes Sørensen
kom kl. ca. 20:15, Rikke Duve lidt senere. Mødet sluttede
kl. 23. Der var afbud fra Flemming Larsen.
Referent: Jens og Niels.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Den finansielle situation
3) Vores sejl
a) Søblomsten
b) Blaaheia
4) Kalenderen
5) Salgs- og byggeplaner.
6) Næste møde
7) Eventuelt
Mille har også et forslag til et punkt, som det dog besluttes
at tage på et senere møde: Opstramning af tilmeldings-
og afmeldingsprocedurer. Punktet er foranlediget af de mange der
i år har meldt fra i sidste øjeblik - eller simpelt
hen er udeblevet fra sejlads, som de har været tilmeldt.
1) Erik Madsen fra Aros døde i sommers. Niels sender et
kort til Aros' bestyrelse.
Der har været afholdt bestyrelsesmøde i TSA, hvor er
er valgt en ny havnemester. Det er Knuddi.
2) Den økonomiske situation ser rimeligt god ud. Hvis alle
betaler deres kontingent vil vi få en større indtægt
i kontingenter og sejladsafgifter end det meget forsigtige budget
havde forventet. Desuden har der været flere indtægter
på udlejning end budgetteret. I alt får vi ca., kr.
18.000 mere ind end budgetteret. På udgiftssiden har flådeompakningen
været dyrere end forventet, og vedligehold har været
dyrere. I alt har udgifterne (indtil videre) været ca. kr.
6000 større end budgetteret.
M.h.t. antallet af medlemmer er der i år ca. 20 betalende
voksne færre end sidste år, nemlig 93. Derudover er
der 20 frimedlemmer (sidste år i år. Frimedlemmerne
er de "gamle" andelshavere i Skibslaget Storfembøringen).
Der har været sejlet 103 mande-sejluger i år. Der var
157 sidste år. Der har til gengæld også været
færre sejluger i år, så det var forventet.
Mette spurgte om det af medlemsindbetalingerne kan ses, om det har
betydet noget at vi på generalforsamlingen i år omlagde
forholdet mellem kontingentet og sejladsafgifternes størrelse.
Det kan der ikke siges noget om endnu.
3) Sejlene.
a) Søblomsten: Niels havde medbragt en rest af Søblomstens
sejl, en af de baner der netop er blevet udskiftet. Det lugtede
en del af tjære i Jens' nye lejlighed. På pædagogisk
vis demonstrerede Niels at sejlet er meget, meget mørt. Man
kunne ret let rive huller i sejlet. På Søblomsten er
de to yderste baner blevet udskiftet. Det har netop været
de yderste baner af sejlet der har været mørnet, da
det er dèr det lettest bliver vådt når sejlet
pakkes. Det indskærpes derfor at når sejlet pakkes skal
enderne af sejlet pakkes omhyggeligt ind under sejldækkenet,
og hvis tovværket er vådt, må det ikke lægges
ovenpå sejlet.
Niels har netop bestilt et nyt sejldækken til Søblomstens
sejl, da det gamle dækken var om muligt endnu mere råddent.
Såfremt sejlet passes godt og pakkes godt, forventes det at
kunne holde sæsonen ud og hele næste år med. Søblomstens
nye dækken og topsejlsposen skal imprægneres/vokses
hurtigst muligt. Jeppe og Mille vil gerne stå for et sådant
arrangement. Vi besluttede at annoncere for en imprægnerings-
og reparationsdag i bladet. Fredag d. 14/9 kl. 15:00.
b) Blaaheia. Der har været skader på Blaaheias sejl.
Liget sprang umiddelbart før sommersejladsen i uge 34 og
blev repareret i huj og hast. Det viser sig at ligtovet muligvis
ikke er rent hamp-tov. Sejlmageren Astaldo har sendt en del af tovet
til nærmere undersøgelse. Og siden hen er en rebnings-krog
faldet af, også på grund af mørnede tovværk.
Krogen ligger nu på havets bund. Tonny vil prøve at
få en til at smede en ny. Indtil da skal skipperne orienteres
om situationen, og vi skal have nogle tovstumper til at binde halsen
op med i tilfælde af at det bliver nødvendigt at rebe.
Niels mener at hele ligtovet bør udskiftes. Han mener ikke
at prisforskellen på en udskiftning af ligtovet og et helt
nyt sejl er stor, og foreslår at vi køber et nyt sejl.
Vi har ingen aktuelle priser på hverken udskiftning af ligtov
eller nyt sejl. Niels vil undersøge priserne på dels
ligtov og dels helt nyt sejl. Under alle omstændigheder er
det vist en god idé at bestille tovværket hurtigst
muligt, dvs. i løbet af efteråret, da der er gået
kuk i hampmarkedet, ifølge sejlmageren.
Mille påpegede at vi skal have mere sejldug til reparationer
i sejlposerne, især i Blaaheias sejlpose.
Jeppe efterspurgte en lille reparationsmanual specielt til brug
på sommersejladserne så reparationer kan laves også
af ukyndige - der er trods alt ikke så mange sejlmagere med
på hver sejluge.
4) Kalenderen.
Arbejdsdag med bl.a. imprægnering fredag d. 14/9 kl. 15 ved
Mille og Jeppe.
Jubilæumsfest. Lørdag d. 20/10 kl. 18:00 holdes fest
- det er 10 år siden Søblomsten blev bygget.
Optagning af Blaaheias ballast og evt. afrigning fredag d. 2/11
kl. 16.
Optagning af Søblomsten lørdag d. 3/11
Repræsentanter fra festudvalget (Mille og Mette) forespørger
bestyrelsen om der er økonomi til, og mulighed for at bruge
penge udover festudvalgets egne til jubilæumsfesten. Dele
af bestyrelsen forbeholder sig ret til at have indflydelse på
hvad pengene går til - pladevendere eller musikere. Efter
en del diskussion og forhandlinger bestyrelsen og festudvalget imellem
nåedes der enighed omkring et beløb på kr. 5.000,-
i underskudsgaranti.
Optagning af Blaaheias ballast og evt. afrigning fredag d. 2/11
kl. 16 og optagning af Søblomsten d. 3/11. Johannes kan ikke
deltage, men vi holder fast i datoerne. Stenene skal op af Blaaheia,
der skal bygges spær på Blaaheia og presenningen skal
over. Jørgen Eriksen vil gerne stå for at organisere
dette.
Søblomsten skal tømmes for sten og der skal bygges
et telt over Søblomsten når den er oppe og på
plads. Vi vil dog gerne holde fast i traditionen med en sidste tur
med Søblomsten. Dagen vil derfor starte med en tidlig morgensejlads
kl. 7:00 (Niels), derefter morgenmad kl. 9:00 (Palle), hvorefter
blomsten tømmes for sten og ros om til slæbestedet
og tages op kl. 12. Derefter skal teltet over den rejses. Dette
har ingen endnu påtaget sig at organisere. Tonny vil kunne
låne en bil med anhængertræk hvortil vi kan leje
en trailer, og han medbringer desuden en skruemaskine.
5) Salgs- og byggeplaner.
Niels resumerede situationen: På generalforsamlingen i foråret
luftede Per Knudsen den idé, at sælge Søblomsten
og tage til Norge og bygge en ny båd. Et af argumenterne var,
at det ville være en god måde at vedligeholde skibslagets
kapital på, idet vi kunne finansiere et nybyggeri ved salg
af Søblomsten. Konkret blev der tænkt på at sælge
til skibslaget Imme Sleipner, der jo ikke har noget skib, og som
vi har historiske bånd til (ALT for Råsejlere, Nr. 3,
mej 2001).
Derefter har Morten Warrer skrevet et indlæg om sagen til
bladet (ALT for Råsejlere, Nr. 4, juni 2001). En væsentlig
pointe i dette indlæg var, at et nybygningsprojekt også
vil forny skibslagets videnskapital, så at sige: En stor del
af den viden om og erfaring med bådene, som der er i skibslaget,
ligger hos folk, der var med til at bygge dem, fordi det at bygge
et skib giver nogle meget bedre muligheder for at lære skibet
at kende og for at få et personligt forhold til det. De medlemmer,
der var med til at bygge Søblomsten og Blaaheia bliver imidlertid
efterhånden færre, samtidig med at der kommer nye til.
Derfor vil det kunne forny skibslaget, hvis der opstod en ny generation
af medlemmer, der selv havde bygget.
Det spørgsmål, der derefter blev lagt ud til diskussion
var hvilken rolle bestyrelsen skal spille i forhold til et sådant
projekt.
Bestyrelsen lagde ud med at gentage ca. det samme, som den meldte
ud ved sit møde d.. 4. april (ALT for Råsejlere, Nr.
3, maj 2001), nemlig at bestyrelsen ikke ser det som sin opgave
at tage initiativ til at bygge en ny båd eller stå for
et sådant projekt. Herefter var der en livlig debat. Der tegnede
sig efterhånden følgende skitse af problemstillingen.
Der var almindelig enighed om, at Morten Warrers pointe med at forny
skibslaget videnskapital er rigtig, og at en bestyrelse må
overveje, hvor skibslaget vil bevæge sig hen, hvis det viser
sig at et byggeri ikke kan gennemføres. En mulig udvikling
kunne være, at dem, der var med til at bygge vores nuværende
skibe efterhånden forsvinder eller bliver meget få,
hvorefter laget så kun består af folk, der ikke har
haft den oplevelse, det er at bygge. For nye medlemmer i denne situation
er det svært at deltage i drøftelser og dispositioner
af mere teknisk art omkring skibene, og derfor svært at komme
til at tage et ansvar. Derved kunne man komme i en situation, hvor
kun meget få mennesker står for de centrale og omfattende
opgaver med at vedligeholde flåden, eller i en situation,
hvor det bliver folk uden reelle kompetencer og engagement, der
kommer til at står for at holde det hele flydende. Begge dele
vil være meget skidt for laget. Hvis et byggeri ikke kan gennemføres
vil det selvfølgelig være denne type problemer en bestyrelse
skal forholde sig til.
Med henvisning til sådanne overvejelser argumenterede Rikke
kraftigt for at bestyrelsen burde føle sig forpligtet til
at tage initiativ til at sætte en nybygning i gang.
Problemet for bestyrelsen er imidlertid at et nybygningsprojekt
vil kræve et meget stort forarbejde og en meget stor deltagelsesgrad
i selv byggefasen. Og den nuværende bestyrelse har rigeligt
at se til med at vedligeholde det vil allerede har: d.v.s. at hvis
bestyrelsen virkeligt gik ind i et sådant arbejde, så
ville der ikke være energi til at køre det eksisterende
lag forsvarligt videre på det nuværende niveau - vi
kæmper i forvejen med at holde f.eks. sikkerhedsudstyret på
at rimeligt niveau.
Desuden pegede bestyrelsen på et andet og langt vigtigere
problem: Begge de foregående skibsbyggerier har været
præget af initiativgrupper, der havde en klar fælles
idé om hvad de ville, og tilstrækkeligt med energi
til at gennemføre den, herunder også til f.eks. at
lære hvad der skulle læres undervejs, til at afsætte
en helt sommer til bygning o.s.v. Det er bestyrelsens opfattelse,
at det vil være helt nødvendigt for at kunne gennemføre
et byggeprojekt, at en sådan gejst er tilstede i ledelsen
af projektet. Med de nuværende bestyrelsesmedlemmers øvrige
planer af privat og karrieremæssig art vil bestyrelsen ikke
kunne mønstre denne gejst. (Det antydes også i referatet
af bestyrelsesmødet d. 4. april at den nuværende bestyrelse
måske heller ikke vil kunne blive enig om hvad der skulle
bygges).
Dette er ikke det samme som at bestyrelsen ikke anerkender problemerne
med at forny laget, og det er ikke det samme som at bestyrelsen
synes at salg og nybygning er en dårlig idé, tvært
imod. Bestyrelsen vil helhjertet støtte næsten ethvert
seriøst initiativ fra medlemmerne eller fra andre. Det blev
påpeget, at denne holdning rummer en fare for, at der så
bare ingenting sker. Dette hænger sammen med at det kunne
være at medlemmerne i en eller anden udstrækning forventer,
at netop bestyrelsen skal tage et initiativ og derfor holder sig
tilbage. Bestyrelsen er her af den opfattelse at der nok ikke vil
være tilstrækkeligt med energi i et nyt initiativ, hvis
der ikke skal mere til at bremse det end at bestyrelsen ikke selv
tager initiativet. Vi tror ikke på at der er drive nok i et
initiativ til at det kan gennemføres medmindre der dukker
en gruppe op, som er villig til at trodse (næsten) hvad som
helst. Vi konkluderede herefter, at der sikkert er et behov for
at bestyrelsen gør denne sin holdning helt klar overfor medlemmerne.
Det blev lagt ud til Niels at forfatte et indlæg til bladet
herom.
Endelig blev det præciseret, at der hvor bestyrelsen især
kan være til nytte vil være i forbindelse med et eventuelt
salg af Søblomsten. Man kan sige at en eventuel ny initiativ
gruppe burde kunne drage nytte af at arbejde inden for rammerne
af et eksisterende lag i stedet for at starte på helt bar
bund: For det første kan det eksisterende lag være
behjælpelig ved at tilbyde en væsentlig finansiel støtte
ved salg af Søblomsten. For det andet er der stadig en del
gamle medlemmer med gode erfaringer og forbindelser tilbage, som
man kan trække på, og de vil helt sikkert hjælpe
så meget som de overhovedet har mulighed for.
6) Næste møde: mandag d. 22. oktober kl. 17:00. Niels
indkalder.
7) Eventuelt.
|
|
|
