Bestyrelsesmøde
3. december 2002
Referent: Jeppe Kristensen
1. Blaaheia bedding:
Palle har bestilt tid på bedding tirsdag d. 1. til mandag
d. 7. april. Søren og Jørgen har talt om at gøre
Blaaheia tidligere færdig, for at få lidt ekstra sejltid
og kunne lave nogle fiskeriudlejninger. Der er dog meget forarbejde
med tilladelser til erhversfiskeri etc. Det betyder, at vi i år
venter til april. Fisketanken bobler dog videre i Sørens
hoved… og vi andre synes også det kunne være sjovt,
at prøve at fiske fra en fiskebåd.
2. Blaaheia sommersejlads
Vi diskuterer fortsat, hvad vi gør med Blaaheia i sommeren.
Skal den med til Norge? Per har tidligere talt om at bruge Blaaheia
som slæbebåd for Søblomsten. Overvejelserne går
på, om vi har kapacitet til både at have Blaaheia og
et byggeprojekt i Norge. Tager det ressourcer eller bidrager det
blot til stemningen af at være i Norge? Under alle omstændigheder
bliver vi klogere i januar, når vi har overblik over tilmeldingerne
til byggeriet. Vi udskyder derfor diskussionen til januar.
3. Blaaheia reparation
Anders Geertsen vil sikkert gerne lave Blaaheias vaterbord. Hvis
Anders skal lave det for os, bliver det i februar. Per har tidligere
talt med Simon om arbejdet, der også gerne vil hjælpe.
Simon rejser dog til Sydamerika i januar, så vi satser sandsynligvis
på Anders Geertsen, til 100 kr i timen.
4. Nybyg.
Følgende poster skal betales: I januar (ved kontraktskrivning)
skal bådens materialer købes. ca. 100.000,-
Lønnen deles op i tre faser: 1. udbetaling ved byggestart
ca. 70.000,-
2. udbetaling midtvejs ca. 70.000,-
3. udbetaling ved færdigbygget båd. ca. 70.000,-
Indtægterne fra højskolen trækkes fra lønudgifterne
til Einar. Jeppe påpeger sin frustration over, at det endnu
ikke er helt klart hvor meget.
Jeppe har samme frustration mht. Søblomsten. Det er endnu
ikke klart, nøjagtigt hvad vi kan få for den.
Friluftsrådets bevilling udbetales først ved færdigbygget
båd.
Aftalerne med Einar og højskolen skulle betyde (er meldingen
fra Norge), at vi ikke kommer til at have udgifter på Einars
løn.
Den store hurdle er altså de 100.000,- der skal falde medie
januar, og derudover uplacerede udgifter til sejl, rig og diverse.
Afgørelsens time torsdag den 9. kl. 19.00 TSH
5. Generalforsamlingsdato + søsætning
Klargøring 28 feb. og weekenden ud, generalforsamling lørdag
den ottende. Søsætning kl 10, generalforsamling kl.
12.00. Dette er et forslag til festudvalget.
6. Førstehjælpskursus
Palle har planer om arrangere et førstehjælpskursus.
”Udvidet førstehjælp” varer 36 timer, grundkursus
varer 12 timer. Vi vil gerne have så mange med som muligt,
så umiddelbart er grundkurset det bedste. Per har anbefalet
Fanøs maritime kursus. Palle har mailet sig til, at det er
meget omfattende, og meget ”ting-rettet”. Vi har imidlertid
ikke alle disse ting ombord, så det er ikke i første
omgang relevant for os. Fanø har meldt ud om, at de kan lave
et målrettet kursus for os. Vi venter på at høre,
hvad det vil indebære. Vi kan få lidt støtte
fra DGI, men må selv betale en del. Røde Kors laver
12-timers kurser til 100 kr.
Endvidere: Palle har fået det store forkromede VHF bevis,
og planlægger en info-aften.
7. Forsikring gennem DGI
DGI har tegnet en kollektiv forsikring. Den dækker ikke det
helt store, men derimod lader det til at deres udlandsforsikring
er fornuftig. Jeppe undersøger hvorvidt de vil forsikre vores
ophold i Norge.
8. Evt.
Jens: Forslag til at vi lader festudvalget købe musikudstyr.
Man kan købe en boomblaster til 1600-1700 kr. Palle: Kan
den spille søsporten op. Jens: I hvert fald TSH. Palle: Kan
mindre ikke gøre det i TSH. Jens: Det er ikke helt det samme.
Palle: Kan vi passe på den. Jens: Det er altid bøvl
med anlægget. Jens: Ellers skal vi lave lobbyarbejde og få
TSH til at installere anlæg (ironisk) – Anlæg
bliver væsentlig billigere i januar. Hvis det er til TSH,
er det vigtig at købe noget der holder frem for at spille
højt. Vi tror på det bliver væsentlig billigere
i januar.
Jeppe: Foreslår at vi laver en udlejningskonkurrence. Den
skipper der skaffer og sejler den mest indbringende udlejning får
en premie. Palle: De sidste dyre udlejninger har henvendt sig selv.
Jeppe: Tre flasker rødvin er altså ikke nogen god ide?
Palle : Jeg kunne godt forestille mig at vi lavede en mere målrettet
indsats, lave noget bedre materiale. Jeppe: Centralt? Pointen var
lidt, at der ikke var nogen, der sad med alt det besværlige,
og at man måske kom til at sejle med nogen, man havde en vis
relation til. Palle: Min gamle højskole havde nogle perioder,
hvor der var sat penge og tid af til at eleverne kunne planlægge
et forløb, så det er i hvert fald ikke for sent at
henvende sig til højskoler.
Jeppe snakker med Anders om teambuildings-projekter, og skriver
evt. et koncept.
|