Referat
af
Skibslagets generalforsamling
d. 8. marts 2003
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Godkendelse af regnskabet
4) Indkomne forslag: Søblomsten skal blive på land.
5) Fastsættelse af kontingent og sejladsafgift
6) Budget for 2003
7) indkomne forslag:
Familieugen
Skibslagets organisering
8) Valg af bestyrelse
Valg af kasser
9)Valg af Revisorer
1) Valg af dirigent
Lene Aamand og Janne
2) Formanden beretning:
Vi har haft 2 generalforsamlinger siden den sidste formandsberetning.
Den første var da vi besluttede at få motor i Blaaheia.
At den kan bruges, har tiden jo bevist, for den har været
i gang i hvert fald 2 gange, den ene da sejlede flækkede og
anden gang da vi smed masten. Om det stadig er en god idé
med motor er endnu for tidligt at fastslå.
Anden generalforsamling var nybyggermødet. Det er en skam
at byggetankerne ikke blev til noget, men vi ejer da noget træ
der ligger i Norge.
Dette år har været et reparationsår og det næste
års hovedopgaver er blandt andet at rette økonomien
op, for vi er for første gang et fattigt skibslag men det
er alle andre jo også, men vi skal nok klare det.
Der blev klappet af formandens beretning.
3) Godkendelse af regnskab
Kassereren fremlagde regnskabet.
Ingen spørgsmål til regnskabet og det blev dermed godkendt.
4) Indkomne forslag: Søblomsten skal blive på land
Bestyrelsen fremlagde et forslag om Søblomsten. Bestyrelsen
mener vi skal lade Søblomsten blive på land i år.
På baggrund af sidste års sejlads, hvor Søblomsten
kun sejlede en uge (familieugen) og at der kan spares en hel del
på et ”ferieår”
Der kan spares klargøring, søsætning og vedligehold
for et år, ca. 28.000 kr. og da vi er meget trængt økonomisk,
kan dette være en måde at rette op på økonomien.
Der blev talt en smule frem og tilbage.
Det blev stemt om at generalforsamlingen pålægger den
ny bestyrelse at beholde Søblomsten på land i år
2003, medmindre der kan skabes et givende sejlprojekt. 30 stemte
for, 0 imod, 3 undlod at stemme.
5) Fastsættelse af kontingent og sejladsafgift
Bestyrelsen fremlagde forslag om at bevare medlemskontingentet på
300 kr. Børn ½ pris, og at hæve sejladsafgiften
for første uge til 800 kr. efterfølgende uger til
500 kr. Børn halv pris i alm. sejluger.
Familieugen 600 kr. og børn ifølge voksne gratis.
33 for 1 undlod at stemme. (ja, tallet passer ikke med tidligere
afstemning, men der kom altså en mere)
6) Budget for 2003
Kassereren fremlagde budget.
33 stemte for og 1 på toilettet
Kassereren opfordrede til, at vi alle betaler kontingent og sejladsafgift
så hurtigt som muligt, idet de fleste udgifter falder i foråret
og kassen er tom lige nu ! ! !
7) Indkomne forslag: Familieugen
Bestyrelsen foreslår at familieugen rykkes en uge frem til
uge 27 eller den første uge af industriferien, det vil give
mulighed for at arrangere længere togter i sommeren, hvor
uge 28 åbenbart tidligere har været en hæmsko
for lignende.
Snak frem og tilbage. Der blev givet tilsagn fra Per Knudsen om
at hvis der arrangeres en længere tur, der ikke ønsker
at starte på Tunø, så sejler Per Blaaheia til
ethvert sted inden for 100-120 sømil i løbet af lørdagen
i uge 28, derved blev det. Familieugen bliver i år i uge 28.
Der opfordres dog til at år 2004 kan se lidt mere fleksibelt
på familieugens placering.
7) Indkomne forslag: Skibslagets organisering
Bestyrelsen fremlagde et forslag om at opløse arbejdsgruppe-strukturen,
med en masse forskellige ”tovholdere” men derimod lave
en form for ”hovedbestyrelse” der forpligter sig til
at komme til de 2 - 4 møder om året, der er behov for,
for at få planlagt og gjort det nødvendige arbejde.
Samtidig dedikeres medlemmerne af ”hovedbestyrelsen”
til at mobilisere arbejdskraften. Dette vil måske gøre
gruppen mere ”up to date” end den nuværende struktur.
Indenfor gruppen findes de tovholdere, der så skal stå
for de enkelte arbejdsopgaver.
8) Valg af bestyrelse
Valg af kasser:
Palle genopstiller, blev genvalgt med det forbehold at det blev
mere som bogholder.
Valg af bestyrelse:
Søren ønsker ikke genvalg
Opstillet til valg:
Per, Johannes, Jens, Jeppe, Lola, Iben, Mette, Jes, Torben, Marie
Valgt til bestyrelsen:
Jeppe
Per
Mette
Iben
Johannes
Jens
Jes
Torben
9) Valg af Revisorer
Begge revisorer (Janne og Ingrid) genopstillede og blev genvalgt
10) EVT.
Der var øjeblikkelig tilmelding til et førstehjælpskursus.
Der er arrangeret et VHF kursus d. 24. maj, dog uden eksamen. Der
afholdes også et eksamineret kursus på havnen, spørg
Palle.
Søren arrangere ”Kvinde kend dit skrog” kursus,
hvorfor og hvordan er sådan en båd som vores skruet
sammen. Kontakt ham
Jeppe arrangerer sejlerkursus. Kontakt ham
Mødet blev afholdt i god ro og orden (ifølge ordstyrerne)
Bestyrelsen konstituerede sig således:
Formand: Jeppe
Næstformand:
Kasser: Palle
Sekretær:
Best. medl.:
Resten af bestyrelsesposterne konstitueres på først
kommende bestyrelsesmøde d. 13. marts kl. 18.00 hos Jens,
Søløstgade 56, 2. sal.
Ref.: Torben Ammitzbøll
|