Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Referat af Ressourcegruppe-møde d. 31/3 2003

Godt at vide om din båd

Følgende er highlights fra mødet i ’ressourcegruppen’ på træskibshavnen den 31.3 vedr. planlægning af klargøringsweekenden og lidt snak om de kommende arbejdsdage. (se evt. referat fra generalforsamlingen i marts)

Niels Henriksen fortalte om årets gang i tov & rig. Vi er de eneste på Træskibshavnen som bruger naturmaterialer, og det kan vi godt være lidt stolte af. Men naturmaterialer kan let tage skade og rådne. Pas på at du ikke træder på sejlet, og hvis du ikke kan undgå det, så sørg for at du træder ned på et fladt underlag, så sejlet ikke slides unødigt. Det er vigtigt at vi passer på at tovværk ikke ligger i sand eller bliver slæbt rundt i grus, fordi små sten kan trænge ind mellem snorene og kordellerne og slide dem over. Kunsthamp skal ikke tjæres, rådner ikke, men kan også slides itu af småsten og grus.

Tovværk. Ved forårsklargøringen i april skal alt tovværk gennemtjekkes. Vi bruger pt. to slags tovværk og de angribes af tidens tand på forskellig vis; begge typer skal naturligvis være intakte. Hampetov kan rådne, du kan tjekke det ved at dreje det op modsat snoningen og kigge ind i det. Dér hvor tovet knækker, f.eks. ved blokkene, bliver fibrene slidte og kan knække. Efter sidste sommers oplevelser med en knækket mast, må vi sige at hvis vi finder sprængt garn skal tovet skiftes ud. Hampetov skal smøres ind i tjære, det er en fordel at gøre det med en lap lammepels. Den ligger godt i hånden og hårene pensler tjæren ind i mellem kordellerne (snoningerne).

Det nederste af riggen (tovene som går fra masten ned til skibssiden) er beviklet med sejlgarn for at beskytte underliet (tovet som er syet fast rundt i kanten af sejlet) mod slitage når skødet er bundet og der sejles på bidevind. Hold øje med vantetovene, de udvider sig, derfor er den kvejlet op og hænger og dingler på siden af riggen, så den let kan strammes i løbet af sommeren. Hold også øje med draget, der hejser råen op og ned.

Liget, hvor bolinen og prieren er fastgjort til storsejlet, skal ikke behandles med tjære. Det må klare sig med barkningen, fordi sejldugen ikke kan tåle tjære.

Rebebåndene på storsejlet kan ikke tåle at du river i dem når vi pakker sejlet sammen efter sejlads.

På klargøringsweekenden den 4-6. april skal alt tovværk tjæres. Til efterårets vinteroptagning foreslår Niels af vi kvejler alt tovværket op og tjekker det igennem, så det er klar til at blive tjæret til foråret.

Sejlet. Sejlet skal barkes ind i mellem, dog højest tre gange i dets levetid. I år skal vi barke Blaaheias sejl. Barken indsamles i midten af juni hvor den er lettest af få af birkestammerne. Samtidigt kan vi jo lige samle en sæk birkebark til næste barkning. Vi bruger ung birkebark, i Norge bruger de egebark, muligvis fordi de har meget eg og vi har meget birk (?) Sejlet barkes ved at blive smurt ind i en ’suppe’, der tilberedes som følger: i en tønde vand hældes to spande havvand, tørt birkebark og to kopper tjære. Blandingen står og trækker i 14 dage og er derefter klar til barkningen. ’Suppen’ kan stå hele sommeren til hvis man nu skulle få brug for at barke noget. Blandingen skrubbes ind i sejlet med gulvskrubber på et glat underlag.

Træværk. Alle blokkene skal have linolje. Men pas på, fibrene i hampetovet bliver sprøde af linolje.

Per fortalte videre om træværk.
Skroget. Det er lavet af naturmaterialer, nemlig gran og fyrtræ. Skroget kan stå og tørre ud i løbet af sommeren, det kan sprække. Det konserveres med milebrændt tjære, som er nemt at arbejde med og smøre ud. Hold øje med skroget, vi er før blevet overraskede af pæleorm og svamp i den nederste del af skroget. Kølen og bordgange (bunden af skibet) maler vi med kobbermaling af samme grund. Når kølen slider mod havbunden, sand og sten, slides bundmalingen af og pæleormene har fri adgang til skoget.

Vatterbordet er helt nyt og skal kun behandles med pigmenteret linolje, så det bliver sort.

Masten. Masten er følsom for ferskvand der trænger ind og står og rådner inde i midten, selvom skallen ser fin ud.

Jollerne. Ja, de har det skidt og har skrantet længe. Kan rødderne vi har liggende i Norge (som blev til overs da vi nedlagde ideen om at bygge ny båd til sommer) evt. byttes væk for en eller to nye færdigbyggede joller? – et udvalg ser på sagen.

Motor. Der er et lille uheld med styreknappen, som Johannes tager sig af. Der udarbejdes en manual til motoren. Oliefilter skal skiften ud når der skiftes olie. Søvandsfilteret kan blive spærret af tang og ølkapsler, og skal ses efter og tømmes. Glasset skal altid være rent. For motor sejler Blaaheia ikke så hurtigt som forventet, men det vil der blive gjort noget ved. Per og Johannes vil syne motoren inden Søfartsstyrelsens besøg, hvor der skal gives tilladelse til sejlads med passagerer. Det er vigtigt at båden er toptunet, for fra i år koster efterfølgende besøg timeløn og kan blive ret dyre.

På mødet deltog: Lisbeth Ø, Mette M, Lone P, Iben, Lola, Jeppe, Niels, Janne, Søren L, Jes, Johannes, Per og Bertram, Lone L, Palle, Mathis og Marie Luise, som var referent.