|
|
09/04 2000:
Referat af den ekstraordinære
general-
forsamling i Skibslaget Åfjordsbådene afholdt d. 18.
marts 2000
Dagen var startet med et bestyrelsesmøde efterfulgt af et
spændende lysbilled og video foredrag ved Erik, der har sejlet
over Davisstrædet med nogle amerikanere, der var ret optaget
af at være ligesom vikingerne. Tak for det!
Efter frokost og inden generalforsamlingen mindedes Per Knudsen
vores ven Thomas Sørensen, der som bekendt døde tidligere
på vinteren, og vi holdt et minuts stilhed for ham.
Derefter gik de 26 fremmødte over til selve generalforsamlingen.
Som dirigent valgtes Jens Jacobsen og Janne Danielsen, som referent
Niels Henriksen. Dagsordenen blev ikke just fulgt til punkt og prikke,
men vi kom det hele igennem.
Vi tog sejlplanen først Per Knudsen orienterede om
den nye situation, der går ud på at han ikke kan være
skipper til sommer, da han er blevet optaget på en skipperskole
i Skagen med start i august. Mille fortalte om de indtil nu indkomne
tilmeldinger. Det betyder alt i alt, at turen må indskrænkes
en smule i forhold til hvad vi egentlig havde forestillet os.
[Når dette kommer ud med bladet, vil meget mere være
faldet på plads, se andet steds].
Morten Warrer holdt et oplæg om mulighederne for en mere begrænset
tur i forhold til hvad der tidligere har været drøftet.
Forslaget drejer sig om Århus Göta Söderkjöping
- Åland hjem sydom Sverige, en tur på 1200 sømil.
Der er 134 sluser i kanalen.
Der blev arbejdet med fire 2-ugers perioder startende med uge 24.
[Dette er siden lavet om, se andetsteds i bladet].
Hvis vi holder os fra Baltikum, skal der kun rejses i Sverige, hvad
der m.h.t. transitrejser ikke vil være ret meget mere besværligt
end hvad vi er vant til. Netop nu ser det ud til at Jørgen
Krag kan tage 4 uger, Anders G. 2 og Erik 4, det gir 10 i
alt, og den foreslåede tur er ikke helt umulig på denne
tid. [Som sagt: meget er ændret, se andetsteds i bladet].
Martin havde været på en Østersøtur, hvor
man nåede til Petersborg og tilbage på 5 uger, men der
blev sejlet i døgndrift.
Abelone: Da vi snakkede tidligere, var tanken, at sluseperioden
skulle være mere børne/familievenlig. Hvis der satses
på at lave noget i Vänern, kan man så sælge
det oprindelige slusekoncept? Det var ikke rigtig til at
sige, om dette var et reelt problem vi var for få til
rigtigt at kunne vejre interessen. Det blev overvejet at droppe
kanalen. [Det har siden vist sig, at ingen skippere er tilstrækkeligt
interesserede i at gå igennem kanalen og det er derfor opgivet].
Rikke foreslog, at i forbindelse med Jørgens udlejning uge
21 kunne man ved afslutningen sejle så langt mod øst
som muligt, for at være længere ved starten af uge 24.
Morten agiterede for at ideen om at det skal være en langtur
med lange stræk skal bevares og at lange påmønstringer
skal bevares. Erik foreslog, at man lavede temaer for forskellige
uger, så man kunne vælge efter hvad man gerne ville.
Sidse: bestyrelsen og langtursudvalget kunne udarbejde et forslag
til en endelig løsning, som så sendes ud til alle med
henblik på endelige tilmeldinger. Morten supplerede: muligvis
er det 3 uger, der er for meget. En rundsendt seddel tydede på
at dette er tilfældet. Man kunne lave en sommertur i DK men
på en ny måde i forhold til hvad vi plejer: to uger
af gangen og med nye erfaringer.
Dirigenten konstaterede at vi ikke var ret mange og at der var for
mange løse ender til at vi kunne afgøre noget som
helst, og Sidses forslag blev vedtaget. Der skal indkaldes til at
langtursmøde, og datoen skal udråbes på denne
GF.
Klargøring: Johannes, der havde været kaldt bort for
at bistå med at få en legoklods raget ud af næsen
på Nis, var nu tilbage og på plads og i orden, og kunne
derfor orientere om klargøring. Dette sker skær-torsdag,
langfredag og lørdag. Blaaheia trækkes op, Søblomsten
trækkes om, og alt laves. Vi repeterer hvem der gør
hvad.
Rig og sejl: Niels
Thomas H: afmontering af Blaaheias telt.
Per og Niels står for optagning onsdag
Skrog: Blaaheia Per og Mette.
Søb: En enkelt nagle er endnu utæt.
Forplejning: Dieter m.fl.
Per mindede om at skibslaget er vært m.h.t. maden (men desværre
ikke øllet, det bliver for dyrt).
Johs. foreslog, at vi får pakket 1 flåde på Søblomsten
om, så vi kan sejle hele tiden. Niels ville gerne aflastes
m.h.t. sikkerhed. Dette ser ud til at blive mere eller mindre en
fælles opgave. Dieter er tovholder. Det drejer sig om flåderne
samt eftersyn på redningsveste.
Søblomstens sommersejlplan: familietur i uge 28. Deltagelse
i træffet på Barsø har været planlagt,
men der synes at være stemning for at lave noget selv. Janne
tager 2 uger, Palle 2 uger, Rikke 1 uge, Torben A. 1 uge (efter
28). Anders Gertsen vil gerne leje båden til nogle tyske pædagoger,
ikke uge 28.
Hvis der er interesse for en storbørnstur, så må
man ringe til Johannes, der så vil prøve at organisere
noget. I det hele taget er det bare med at melde ud hvad man vil,
så kan det sikkert gøres. Vi vil i år prioritere
Blaaheias langtur (eller hvad det nu bliver) højst, m.h.t.
skippere.
Forårets øvrige aktiviteter:
1.Søren K. (Uddannelsesudvalget) der bliver almindelig sejlerskole
1 dag om ugen. Der vil være tre særlige gange efter
hinanden, hvor alt nås igennem, i modsætning til i fjor,
hvor det var vejret, der bestemte. Det ser ud til at blive om onsdagen,
de tre dage bliver de tre første onsdage efter påske.
Weekendtur lø-sø hvor alt skal nås igennem,
inkl. natsejlads, endnu ingen dato (26/04 red.). Astaldo har sagt,
at han gerne vil lave en dag, hvor man lærer at reparere sejl
og rig. Et foredrag fra en meteorolog forberedes plus tørsejlads
(teori) ved Per K. Hvor seriøs skolen skal være eller
hvor meget forskel der skal være på dagsejlads
og skole er endnu ikke helt afklaret. Rikke vil gerne
have en tydelig adskillelse, så man får mulighed for
at vælge hvad man vil (om man kommer for at lære at
drikke øl, eller for at lære at sejle). Der var ikke
helt klarhed over hvem, der laver en sejlplan for foråret.
Det ser ud til at det er Janne, der samler disse oplysninger. Der
skal være lørdagssejlsadser Niels foreslog at
nogle af disse erstattes af søndagsture, af hensyn til folk,
der gerne vil handle eller andet om lørdagen. Dagsture indtil
næste Alt skrives direkte op på GF: Janne :26/3, kl.
16; lør 8/4, KL.12, Palle: lørdag 1/4 kl. 16.
2.Udlejninger. Jørgen Krag har Blaaheia i uge 21. Man kan
være med til at sejle ned og tilbage. Per muligvis skipper
på hjemtur. Start Bededag? Søblomsten res. 1/5 med
Kirsten (til Samsø). Tyske pædagoger, ej uge 28. Rikke
står i øvrigt for udlejningerne, så man skal
koordinere alt sådant med hende.
3.Hvervekampagne. Rikke: Små foldere er udarbejdet. De kan
udleveres overalt. En større folder med al fast information
bør trykkes i passende rustikt layout. Inde i denne kan man
lægge løsark med mere flygtig information. Rikke efterlyser
billeder til brug for pjecearbejdet. Mange positive kommentarer
lød.
4.Arbejdsgrupper. Palle: Gruppeformænd organiserer arbejdet.
Janne meddelte, at hun gerne vil stoppe med at være redaktør
for bladet. Hun har kørt det i over 10 år og føler
efterhånden hun har prøvet det. Hun fik et stort fortjent
bifald for denne indsats. Men tiden er inde, og der skal findes
nogle afløsere. Hun mente, at Dieter engang havde lydt positiv
overfor at overtage. Ingrid ytrede sig på Dieters vegne
han selv sagde, at han ikke kunne overskue de næste to måneder
og derfor ikke var klar til det endnu. Janne mente, at den vigtigste
kvalifikation var at have mod på opgaven, ikke at man er god
til computere. Der var en karakteristisk tavshed. Abelone
ville gerne melde sig, men ikke som redaktør, p.g.a. mangel
på tekniske kvalifikationer. Mette ville gerne være
med, men var ikke sikker på at hun ville/kunne tage redaktøransvaret.
Jens ville også gerne. Thomas H. sagde, at Marianne også
gerne ville. Janne pegede på, at en vigtig redaktør
opgave er at holde styr på hvad der er af deadlines, så
der altid kan vises rettidig omhu i informationsspredningen.
5.Festudvalget består fortsat af Mille og Mette disse
prægtige og festlige kvinder vil gerne have selskab i denne
gruppe.
Økonomi. Palle sendte et regnskab for Søblomsten rundt,
og gennemgik dette, se vedlagte. Blaaheias regnskab var ikke fremkommet,
fordi Dennis ikke var mødt op, som han havde lovet. Palle
oplyste, at så vidt han kunne se, ville Blaaheia have et underskud
på ca. kr. 2500,- når alt er betalt. Dette toges til
efterretning, og vi godkendte Søblomstens regnskab, med applaus.
Indkomne forslag: Ingen.
Evt. Erik: langtur: kommer der en velfungerende jolle med? Der
er ikke budgetteret med nye joller for i år Per mente,
at de gamle joller godt kan holde i år. Det er vanskeligt
at finde passende joller, p.g.a. de mange hensyn, der skal tages,
(de skal kunne holde til mosten, de skal være lette og elegante,
og de skal være stilrigtige). Og der findes ikke nogen tegninger,
heller ikke i Norge, de er bygget på klamp. Anders G. er vist
sat til at undersøge denne teknologi. Under alle omstændigheder
er det noget vi må bygge selv. Gummibåde blev diskuteret,
men der er mange oplagte ulemper ved disse, (og det er ikke kun
det æstetiske).
Thomas H. spurgte til hvordan det går med teltene. Johs.:
teltene ligger hos Astaldo, og aftalen er at de lappes og forstærkes.
Stængerne er ikke Astaldos ansvar, og vi må her se om
vi kan finde en bedre løsning. Sidse ligger inde med tegninger
og priser fra en smed der hedder Jokum, der sejlede sidste år,
på beslag m.m. til telt og kasser.
Det blev til sidst kundgjort, at der holdes langtursmøde
onsdag d. 29/3 kl. 19. på TSA.
Hermed sluttede generalforsamlingen og dirigenten takkede for god
ro & orden.
- Niels.
|
|
|