Skibslaget Åfjordsbådenes arkiv 1999-2006

Find Skibslagets rigtige, opdaterede hjemmeside på www.skibslaget.dk

Forsiden - Nyhedsarkivet - Mødereferater - Stiftende generalforsamling 1999
 
  • Forsiden
  • Om Skibslaget
  • Udlejning
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • Links
  • For medlemmer

  • Krønikerne
    Mødereferater
    Gamle nyheder (2005)
    Gamle nyheder (2004)
    Gamle nyheder (2003)
    Gamle nyheder (2002)
    Gamle nyheder (2001)
    Gamle nyheder (2000)
    Gamle nyheder (1999)

     

    Stiftende generalforsamling
    20. november 1999


    Dagsorden:
    1. Valg af dirigent
    2. Fremlæggelse og vedtagelse af vedtægter for den nye forening
    3. Fremlæggelse og vedtagelse af budget for år 2000, herunder fastlæg- gelse af kontingent og sejlafgift.
    4. Behandling af indkomne forslag
    5. Valg af kasserer, øvrige bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, samt revisorer.
    6. EVT. Herunder orientering om langtur sommeren 2000, skitur, duelighedstegn.
    Johannes bød velkommen og der blev sunget en lille sang (nr. 192: Marken er mejet).
    Ad 1:
    Sidse blev valgt som dirigent.
    Ad 2:
    Per fremlagde vedtægterne. Vedtægterne er samskrevet med lidt fra Søblomstenog lidt fra Blaaheia. De blev gennemgået punkt for punkt.
    Vedtægterne blev enstemmigt vedtaget som følger:
    1. Skibslagets navn er “Skibslaget Åfjordsbådene”. Skibslaget og bådene har hjemsted i Århus.
    2. Skibslagets formål er at eje og drive bådene “Søblomsten” og “Blaaheia”. Derudover er formålet - blandt andet via ungdomsarbejdet - at formidle kendskabet til kystkulturen og de kulturhistoriske værdier, de håndværks-
    mæssige traditioner og det friluftsliv, der knytter sig til råsejlsfartøjer.
    3. Enhver kan optages som medlem af skibslaget. Generalforsamlingen fastsætter en øvre grænse for hvor mange medlemmer, der kan optages i skibslaget. Enhver kan optages som støtte/passivt medlem.
    4. De til enhver tid værende medlemmer af skibslagets bestyrelse hæfter personligt og solidarisk for skibslagets gæld.
    5. Generalforsamlingen er skibslagets øverste myndighed.
    6. Generalforsamlingen afholdes en gang årligt, så vidt muligt i marts, og denne skal varsles skriftligt mindst en måned før afholdelse.
    7. En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig ved almindelig stemmeflerhed.
    8. Generalforsamlingens dagsorden er som følger:
    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning
    3. Kassererens aflæggelse af revideret regnskab.
    4. Fremlæggelse og vedtagelse af kommende års budget. Herunder fastlæggelse af kontingent og sejladsafgift.
    5. Valg af kasserer, bestyrelse, to revisorer og suppleanter til bestyrelsen.
    6. Behandling af indkomne forslag.
    7. Eventuelt.
    9. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før afholdelse af generalforsamlingen.
    10. Øvrige forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
    11. Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling skal varsles skriftligt af mindst en tredjedel af medlemmerne eller en enig bestyrelse mindst en måned før afholdelse.
    12. Bestyrelsen består af syv medlemmer samt to suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær. Kassereren vælges direkte på generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted.
    13. Skibslaget tegnes af kassereren. Ved større økonomiske dispositioner, stiftelse af gæld og afhændelse tegnes skibslaget af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
    14. Bestyrelsen samles så ofte forholdene kræver det. Bestyrelsesmøderne er åbne for alle medlemmer.
    15. Bestyrelsen varetager den daglige drift af skibslaget.
    16. Bestyrelsen godkender efter ansøgning skippere.
    17. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af skibslaget. Beslutningen om eksklu- sion skal forelægges på generalforsamlingen, såfrem det ekskluderede medlem forlanger det.
    18. Bestyrelsen udarbejder hvert år et regnskab og et budget, der forelægges på den årlige generalforsamling.
    19. Skibslaget kan opløses ved almindelig stemmeflerhed på to på hinande føl gende generalforsamlinger med mindst en måneds mellemrum.
    20. Såfremt skibslaget opløses, skal et eventuelt overskud i skibslaget anvendes til at formidle kendskabet til kystkulturen og de kulturhistoriske værdier, de håndværksmæssige traditioner og det friluftsliv, der knytter sig til råsejls- fartøjer.
    Ad 3:
    Palle fremlagde det budget, som er blevet fremlagt på de ekstraordinære generalforsamlinger og optrykt i “ALT for rå-sejlere” (se neden for). Punkterne blev gennemgået et for et.
    Kontingent og sejlafgifterne blev fastsat til: Medlemskontingent: 500 kr., Børnekontingent (6-14+ år) 100 kr. Ungdomskontingent (15-17+ år) 250 kr. Sejlafgift: Søblomst-uge 200 kr., Blaaheia 1. uge 500 kr., følgende uger 400 kr. Støttemedlemsskab 250 kr.
    Det blev besluttet at medlemmer har stemmeret fra det fyldte 15. år.
    Ad 4:
    Indkomne forslag:
    Ekstraordinær generalforsamling:
    Per stillede forslag om, at den bestyrelse, der bliver valgt her under punkt 5, bliver siddende hele år 2000 og frem til den ordinære generalforsamling i år 2001. Derfor kalder vi generalforsamlingen i marts 2000 for ekstraordinær generalforsamling. Blev vedtaget.
    Bestyrelsesarbejdet:
    Per stillede forslag til, at det skal være omkostningsfrit for medlemmer at sidde i bestyrelsen. At der kan gives kørselstilskud til bestyrelsesmedlemmer. Blev vedtaget.
    Arbejdsgrupper:
    Janne stillede forslag om at vælge formænd til arbejdsgrupperne allerede nu.
    det blev gjort:
    Skrogene: Bestyrelsen
    Løsøre: Rikke og Ingrid
    Uddannelse: Søren K.
    Fest: Mille og Mette
    ALT for rå-sejlere: Janne
    Sikkerhedsudvalg: Bestyrelsen
    Sejl og rig: Niels
    Telte: Bestyrelsen
    Joller: Bestyrelsen
    Bookning/udlejning
    og PR: Rikke
    El arbejde: Thomas og Jens Jakobsen
    Vidensopsamling: Torben A.
    Ad 5:
    Valg af kasserer: Palle Skovbo Jensen blev enstemmigt valgt
    Valg af bestyrelse (efterfulgt af konstitution):
    Rikke Duve, sekretær
    Per Knudsen, formand
    Johannes H. Sørensen, næstformand
    Torben Ammitzbøll
    Mette Meilandt, sekretær
    Ingrid Johannsen
    Suppleanter:
    Niels Henriksen
    Dieter Skovbo Jensen
    Revisorer:
    Astaldo Råhede
    Janne Danielsen
    Ad 6:
    Der blev opfordret til, at vi alle hjælper med at få teltet på Søblomsten.
    Der er nogle, der er igang med at arrangere en skitur til enten Sverige eller Norge. Idéen er at leje en hytte et eller andet sted, hvor der både er alpin og langrends muligheder. Ring til Niels eller Thomas hvis du er intresseret.
    Der er arrangeret duelighedskursus på havnen, det bliver weekend kurser løbende over tre weekender. Startende i januar. Ring til Mette, hvis du er interesseret.
    Blaaheia tager afsted på langtur næste sommer. Turen går fra Århus gennem Göta kanalen til Østersøen, afgang ca. d. 10 juni og 15 uger frem. Der bliver lavet sejlplan der er færdig inden d. 1 januar hvor tilmeldingen starter.
    Mødet blev afholdt i god ro og orden.
    Ref.: Torben A.